Uddrag fra VIII.

Mundt:

Det er ikke vanskeligt at indsee, at et sådant Tilfælde vil kunne indtræffe, og det vil være tydeligere, når Talen bliver om Secretairerne, hvis Antal er 4; da vil det let kunne hænde, at Flere end 4, ja 5, 6, 7 ville kunne erholde mere end Halvdelen af Stemmerne; men når kun to skulle vælges, såsom ved Valget af Vice-Formænd, vil dette Tilfælde ikke kunne indtræde, undtagen når Medlemmernes Antal er ulige. Hvis f. Ex. Antallet af Forsamlingens Medlemmer er 151, så er altså 76 over Halvdelen; dersom de første 76 Medlemmer stemme på A og Nr. 2 til 77 inclusive på B, så kan en Tredie, C, erholde een Stemme af Nr. 1, een Stemme af Nr. 77 og dernæst de øvrige 74 Stemmer til, hvilket altså er 76. Men dette er vistnok et Tilfælde, som sjeldent vil indtræffe, hvorimod det ved Secretairernes Valg hyppigere kunde skee. Det var blot min Mening, at det skulde udtrykkes med Klarhed, at den nævnte Sætning: „have Flere lige Stemmer” o. s. v., også har Hensyn til den første Afstemning.