Uddrag fra VIII.

Algreen-Ussing:

Comiteens Mening er den, som det ærede Medlem har forudsat som det sidste Alternativ, hvilket jeg iøvrigt troer fremgåer tilstrækkeligt af Ordene i Udkastet. Der ere tre Måder, der kunne tænkes med Hensyn til Formandens Deelagtighed i Forhandlingerne; den ene og den strengeste er den, at han skal aldeles afholde sig fra at tage Deel i Forhandlingerne; den anden, at han selv på Præsidentstolen kan deeltage i Forhandlingerne; og den tredie er den, som Comiteen har valgt, at han vel må tage Deel i Forhandlingerne, men, når han gjør det, skal fratræde og Overdrage til een af Viceformændene at fungere imidlertid. Efter den forrige Stænderanordnings § 58 var det ganske overladt til Præsidenten, hvorvidt han vilde tage. Deel i Forhandlingerne og det var ikke deri Pålagt ham, hvad dog i Regelen skete, at fratræde Præsidentstolen, når han tog en sådan Deel i Forhandlingerne. Hvilken af disse tre Måder, der skulde vælges, kan der være deelte Meninger om, men Comiteen har troet, at det vilde være rettest, at vælge den, — ikke ubetinget at udelukke Præsidenten fra at deeltage i Forhandlingerne, — men heller ikke at gjøre det till en Betingelse derfor, at han under den hele Sags Discussion, og dette altså både under den foreløbige og endelige Behandling, skulde aldeles udelukkes fra at fungere som Præsident.