Indhold
- Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Bind I. Spalte 1-1476
- I.
- II.
- III.
- VI.
- VIII.
-
IV.
- § 31. § 32.
- Første Møde.
- I. Kjøbenhavn.
- II. Kjøbenhavns Amt.
- III. Frederiksborg Amt.
- IV. Holbeks Amt.
- V. Sorø Amt.
- VI. Præsto Amt.
- VII. Odense Amt.
- VIII. Svendborg Amt.
- IX. Maribo Amt.
- X. Bornholms Amt.
- XI. Ålborg Amt
- XII. Hjørring Amt.
- XIII. Thisted Amt.
- XIV. Viborg Amt.
- XV. Århuus Amt.
- XVI. Skanderborg Amt.
- XVII. Randers Amt.
- XVIII. Veile Amt.
- XIX. Ringkjøbing Amt.
- XX. Ribe Amt.
- De Kongevalgte ere:
- For Island.
- For Færøerne.
- _____________________________
- Første Møde. (Sluttet.)
- Andet Møde.
- Således passeret
- Andet Møde. (Fortsat).
- Andet Møde. (Fortsat).
- I.
- II.
- III.
- IV.
- V.
- VI.
- VII.
-
VIII.
- Tredie Møde.
- Tredie Møde. (Fortsat).
- Tredie Møde. (Fortsat.)
- Tredie Møde (Sluttet).
- Fjerde Møde.
- Fjerde Møde. (Sluttet).
- Fjerde Møde. (Sluttet.)
- Femte Møde.
- Femte Møde (Sluttet.)
- Sjette Møde. Mandagen den 30te October.
- Sjette Møde. (Fortsat.)
- Sjette Møde. (Sluttet.)
- Sydende Møde.
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Sluttet.)
- Ottende Møde.
- Til Udkastet i det Hele.
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Niende Møde.
- Niede møde. (Fortsat.)
- Niende Møde. (Fortsat.)
- Niende Møde. (Sluttet.)
- Tiende Møde.
- Første Afdeling: af 30 Medlemmer.
- Anden Afdeling: af 31 Medlemmer.
- Tredie Afdeling: af 30 Medlemmer.
- Fjerde Afdeling: af 31 medlemmer.
- Femte Afdeling: of 30 Medlemmer.
- Tiende Møde. (Sluttet.)
- Ellevte Møde.
- Tolvte Møde. Tirsdagen den 6te November.
- Tolvte Møde. (Fortsat.)
- Tolvte Møde. (Fortsat.)
- Tolvte Møde. (Fortsat)
- Tolvte Møde. (Sluttet.)
- Trettende Møde.
- Trettende Møde. (Fortsat.)
- Trettende Møde. (Fortsat.)
- Treltende Møde. (Sluttet.)
- Fjortende Møde.
- Fjortende Møde. (Fortsat.)
- Fjortende Møde (Sluttet)
- Femtende Møde.
- Femtende Møde. (Fortsat.)
- Femtende Møde. (Sluttet.)
- Sextende Møde.
- Sextende Møde. (Sluttet)
- Syttende Møde.
- Til 2,principaliter:
- subsidialiter:
- Syttende Møde. (Fortsat.)
- Syllende Møde. (Slullet.)
- Attende Møde.
- Nittende Møde.
- Nittende Møde. (Fortsat.)
- Nittende Møde.
- Tyvendez Møde.
- Et og tyvende Møde.
- Et og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Et og tyvende Møde. (Sluttet.)
- To og tyvende Møde.
- Tre og tyvende Møde.
- Tre og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Tre og tyvende Møde. (Sluttet.)
- Fire og tydende Møde.
- Fem og tyvende Møde.
- Fem og tydende Møde. (Sluttet.)
- Sex og tyvende Møde.
- Ser og tyvende Møde. (Fertjat.)
- Ser og thvende Møde. (Sluttet).
- Syv og tyvende Møde.
- Syv og thvende Møde. (Førtsat.)
- Syv og thvende Møde. (Sluttet).
- Otte og tydende Møde.
- Ni og tyvende Møde.
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsæt.)
- Ni og tyvende Møde. (Sluttet.)
- Tredibte Møde.
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde, (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Sluttet.)
- Et og tredivte Møde.
- Et og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Et og tredivte Møde. (Sluttet.)
- To og tredivte Møde.
- To og tredivte Møde. (Førtsat.)
- To øg trcdivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Tre og tredivte Møde.
- Afstemning efter Navneopråb.
- Fraværende.
- Tre og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tre og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tre og tredivte Møde. (Stuttet.)
- Fire og tredivte Møde.
- 1ste Afdeling (30 Medlemmer).
- 2den Afdeling (31 Medlemmer).
- 3die Afdeling (30 Medlemmer).
- 4de Afdeling (31 Medlemmer).
- 5te Afdeling (30 Medlemmer).
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Fem og tredvite Møde.
- Fem og trdivte Møde. (Fortsat.)
- Fem og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fem og trdivte Møde. (Sluttet.)
- Fem og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Sex og tredivte Møde.
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde.
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Otte og Tredivte Møde.
- Betænkning i Finantssagen:
- Ni og tredivte Møde.
- Ni og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Ni og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Ni og tredivte Møde. (Førtsat.)
- Afstemning efter Navneopråb.
- Fraværende.
- Fyrgetyvende Møde.
- 1. Comiteens Indstillinger:
- 2. Forandrings-Forslag.
- 3. Afstemningsliste.
- Fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fhrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Eet og Fyrgetyvende Møde.
- Et og fyrgetyvevde Møde. (Fortsat.)
- Eet og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Et og fyrgetyvende Møde (Fortsat.)
- To og Fyrgetydende offentlige Møde. (Det 45de Møde i den hele Række*).)
- Første Deel af § 1.
- Anden Deel af § 1.
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Tre og fyrgetyvende Møde.
- Afstemningsliste.
- Tre og fyrgetyvende Møde (Fortsat.)
- Tre og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fraværende 8:
- Tre og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 47de Møde i den hele Mække.)
- Første Deel af § 4.
- Anden Deet af § 4.
- Fire og fyrgethvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fem og Fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 48de Møde i den hele Række.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgethrvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat)
- Afstemning efter Navneoraab.
- Fraværende.
- Sex og Fyrgetydende offentlige Møde. (Det 49de Møde i den hele Række.) Aftenmøde.
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat)
- Sex og syrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 50de Møde i den hele Række.)
- Bardenfleth.
- Eet og halvtredsindstyvende (50de) Møde. (Forsat.)
- Syv og fyrgetyvende (50de) Mode (Fortsat.)
- Syv og fyrgetyvende (50de) Møde. (Fortsat)
- Syv og fyrgeyvende (500de) Møde (Fortsat)
- Otte og fyrgetybende offentlige Møde. (Det 51de Møde i den hele Række.)
- 2den Deel.
- 3 die Deel.
- 4de Deel.
- 5te Deel.
- Otte og fyrgethvende (51 de) Møde. (Fortsat.)
- Qtte og fyrgetyvende (51de) Møde (Fortsat.)
- Otte og fyrgetyvende (51de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 52 de Møde i den hele Række.)
- Ni og syrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende (52de)Møde. (Fortsat. )
- Ni og fyrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Fraværende.
- Halvtredsindstyvende offentlige Møde. (Det 53de Møde i den hele Nække.)
- Halvtredsindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- Halvtredssindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- Halvtredsindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- 51de offentlige Møde. (Det 54de Møde i den hele Række.)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredsindsthvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredsindstyvende (54de) Møde. (Førtsat.)
- Eet og halvtredsindstyvende (54de) Møde. (Forsat.)
- Fraværende.
- 52de offentlige Møde. (det 55de Møde i den hele Række.)
- To og halvtredsfindsyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og hanvtredsindsthvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og halvtredsindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- Første deel.
- Anden Deel.
- Tredie Deel.
- To og halvtredssindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og halvtredsindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- Graværende.
- 53de offentlige Møde. (Det 56de Møde i den hele Række.)
- Tre og halvtredssindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Tre og halvtredsindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Tre og halvtredssindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Første Deel.
- Anden Deel.
- Tredie Deel.
- Tre og halvtredsindstyvende (56de) Møde. (Sluttet.)
- 54de offentlige Møde. (Det 57de Møde i den hele Nække.)
- Fire og haldtredssindstyvende (57de) Mode. (Fortsat.)
- Fire og halvtredsindstyvende (57de) Møde. (Fortsat)
- Fire og halvtredssindstyvende (57de) Møde. (Fortsat.)
- 55de offentlige Møde. (Det 58de Møde i den hele Række.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredsindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredsindstyvende (58de) Møde. (Sluttet.)
- Fraværende.
- 56de offentlige Møde. (Det 59de Møde i den hele Række.)
- Sex og halvtredssindstyvende (59de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og halvtredssindstyvende (59de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og halvtredsindstyvende (59de) Møde. (Sluttet.)
- 57de offentlige Møde. (Det 60de Møde i den hele Række.)
- Syv og halvtredssindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredsindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredssindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredsindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- 58de offentlige Møde. (Det 61de Møde i den hele Række.)
- Otte og halvtredsindstyvende (61de) Møde. (Fortsat.)
- Otte og halvtredssindstyvende (61de) Møde. (Fortsat.)
- 59de offentlige Møde. (Det 62de Møde i den hele Række.)
- Ni og halvtredssindstyvende (62de) Møde. (Fortsat.)
- Ri og halvtredsindstyvende (62de) Møde. (Fortsat.)
- 60de offentlige Møde. (Det 63de Møde i den hele Række.)
- Tredsindstyvende (63de) Møde. (Fortsat.)
- 61de offentlige Møde. (Det 64de Møde i den hele Række.)
Alle forekomster
- Andræ:
-
Jeg troer ikke, at man vil kunne miskjende, at de Talere, der vove at optræde som Forsvarere for Lovudkastets § 25, befinde sig i en meget mislig Stilling. De Rigsdagsmænd, der have angrebet denne Paragraph, have paaberaadt sig Principer, der ei blot i og for sig, men fremfor Alt i vor Tid, ja, jeg kan vil sige, i denne Sal, have saa store Sympathier, at det er vanskeligt, ja, farligt endog blot at paadrage sig Skin af at komme i Opposition imod dem. Det er saaledes blevet yttret, at Stillingen gjør det umuligt at gjennemføre Ligheden, det democratiske Lighedsprincip, som man har kaldet det, og som i Sandhed burde gjøres gjældende, at Stillingen ophæver den almindelige Værnepligt, at den gjør den til en blot Illusion, at den Fattiges Tarv bliver krænket derved, at Stillingen er en Frikjødelse for en personlig Forpligtelse, som ingen Statsborger kan fordre sig fritaget for, ja, det er endog bleven sagt, at den indeholder et Markedssalg af Liv og Blod. Jeg troer saaledes, at man er velberettiget til at forvare sig imod, at man skulde være en mindre varm Ven af disse Principer, uagtet man vover at optræde imod de Pastande, man bygger paa dem; jeg mener, at man med Ret kan sige, at man fuldkommen anerkjender disse Principer uden at billige den Anvendelse af dem, der er lagt til Grund for de ærede Rigsdagsmænds Foredrag. Hvis man vil bevise en falsk Sætning, saa troer jeg, at der er to Veie, ad hvi?fe man kan opnaae dette. Hvis man saaledes tager den Sætning: Stilling er forkastelig (jeg maa nemlig fra mit Standpunkt sige, at det er en falsk Sætning), og man vil bevise Rigtigheden heraf — hvilket jeg fra mit Standpunkt maa ansee for umuligt —, saa kan man enten gaae ud fra Stillingen, hvorom her er Tale, og gjennem et Raisonnement, der paa eet eller andet Sted lider af een eller anden Brøst eller Mangel, endelig komme til, at den er forkastelig; men denne Vei tilfredsstiller sjelden dem, der benytte den, thi om de end ikke have nogen klar Erkjendelse, saa have de dog en indre Følelse af, at deres Raisonnement er brøstholdent. Der er en anden Vei, som er mere tillokkende, nemlig den, at man ikke beviser, hvad der skal bevises, men paa eengang gjør et raskt Spring, og, istedetfor at tale om Stilling, taler om noget Andet, og man vælger da Noget, der er forkasteligt, og beviler da med fuldkommen Ret, at det er aldeles forkasteligt, og naar man saa nærmere undersøger det, saa er der i Grunden kun blevet beviist, at det, der er forkasteligt, det er forkasteligt. Jeg haader ikke, at det vil vække Misforstaaelse, naar jeg paa denne Maade udtaler mig om endeel af de Argumentationer, som vi her have hørt, og jeg troer ikke, at jeg vil blive misforstaaet eller miskjendt, da jeg ikke i fjerneste Grad har havt til Hensigt at sigte nogen af de ærede Rigsdagsmænd for et bevidst Brug af falske Raisonnements.