Uddrag fra VIII.

Jeg vil Kun tillade mig en almindelig Bemærkning om det foreliggende Udkast, navnlig i formel Henseende. Der viser sig deri en Stræben efter, såvidt muligt at holde alle fremmede Ord ude. Således er Benævnelsen „Forretningsorden“ brugt istedet for “Reglement“ „Formand“ for „Præsident“ og „Udskud“ istedetfor “Comitee”. Det forekommer mig imidlertid, som om en stor Deel af de således forkastede Benævnelser ere så almindelig bekjendte her i Landet, og navnlig af Stænderforhandlingerne, at der, hvad Tydelighed angåer, kun er vundet meget lidet ved at ombytte dem med danske; dernæst forekommer det mig, som om ikke alle de valgte Oversættelser ere lige heldige, navnlig Benævnelsen Udskud, der vistnok er dannet af det tydske Ausschup eller af det svenske Utskot. Men da „Udskud“ allerede på Dansk har en anden derfra meget forskjellig Betydning, forekommer det mig, at man heller ikke skulde have brugt det, men når man endelig ikke vilde have Udtrykket „Comitee”, benyttet Ordet „Udvalg:. For det Tredie skulde jeg mene, at det nævnte Princip ikke er bleven gjennemført conseqvent i det foreliggende Forslag til en Forretningsorden, idet der dog er bibeholdt forskjellige fremmede Ord. Man har forandret „Præsident” til „Formand”, men „Vice“ - Præsident har man kun forandret til „vice“ - Formand, hvilket tydelig røber Umuligheden af aldeles at kunne undgåe at bruge fremmede Benævnelser. Ligeledes har man beholdt Benævnelsen „Secretairer”, som vel, når man skulde drive Purificationen til det Yderste, burde være kaldet „de i Hemmeligheder Indviede” da jeg antager, at Benævnelsen Secretair kommer af det franske secret, eller, dersom man vilde tage Hensyn til deres Forretninger, „Skrivere”. Heller ikke troer jeg, at man vil kunne gjennemføre dette Princip under selve Forhandlingerne, hvor Ord som „Discussion”, „Interpellation”, vil falde Enhver i Munden og uden videre blive brugte. Endelig troer jeg ikke, at de her tilstedeværende Medlemmer kunne antages at være ubekjendte med de almindelige parlamentariske Benævnelser, og at det derfor ingenlunde kan være nødvendigt at forkaste Udtryk som “Præsident“ eller „Comitee.“ Det er også nærmest det Ufuldstændige i disse Forholdsregler, mod hvilke jeg troer, at man bør protestere, idet man enten burde have vedblevet med at betjene sig af de hidtil brugte, om end fremmede Benævnelser, eller også oversat dem alle uden Undtagelse, hvorved man vilde have undgået denne Halvhed og udtalt et Princip, som også i andre Henseender kunde komme til Anvendelse og vinde Bifald.