Uddrag fra VIII.

Min Hensigt med det af mig under Nr.2 stillede Amendement har været i denne Paragraph i Udkastet at ville inddrage de Regler, der maae gjælde med Hensyn til Idømmelsen og Udsoningen af de Mulcter, der ville flyde af denne Lov. Den første Passus i min Indstilling har Hesyn til de Uovereensstemmelser, der have indsneget sig med Hensyn til Bestemmelsen af, hvilke Kasser de Mulcter skulle tilfalde, der ville blive dicterede efter Udkastets Bestemmelser. Placaten af 19de Februar 1819 har bestemt som en almindelig Regel, at naar der ikke i Lovgivningen er bestemt, til hvilken Kasse en Mulct skal falde, da skal den tilfalde Politikassen; som Følge heraf vil altsaa Mulcten, efter § 9 og ligeledes i det under Nr. 1 nævnte Tilfældee, tilfalde Politikassen, men hermed er det i Strid, at § 16, som behandler et ganske analogt Tilfældee, bestemmer, at Mulcten skal tilfalde Fattigkassen, og der maatte dog i Anordningen afgjøres enten ved Politiret eller ved Sessionen. Denne Regel er ikke overholdt; men her finde en Uovereenstemmels Sted i denne Henseende, thi i Forordningen af 23de September 1848, der nu vil blive at betragte som et Appendix til nærværende Udkst, i dens § 7 er det bestemt, at en Mulct kan dicteres af Sessionen og dog tilfalde Fattigkassen. Disse Uovereensstemmelser forekomme mig imidlertid at være af den Beskaffenhed, at det kunde synes ønskelgt at have en almindelig Regel, og derfor stillede jeg Amendementet. Imidlertid har den ærede Rigsdagsmand fra Helsinør (Olrik) under Nr. 1 foreslaaet, at denne Mulct ikke skulde tilfalde Fattigkassen, saaledes som jeg har foreslaaet, men derimod Politikassen. Men herimod har jeg at anføre. at § 16