Uddrag fra VIII.

Man har her paakaldt min Tilbøielighed til at modstaae og modstræbe Fordomme, og at jeg har ved den tidligere Deel af denne Forhandling erkjendt denne Paragraph som en Concession, en Eftergivelse, for en stor Deel idetmindste, for en Fordom. Begge Dele skal jeg staae fast ved. Jeg erkjender, at Paragraphen, som jeg har opfattet den, er en Eftergivelse imod Fordommen, og jeg vedgaaer, at det altid har været min Idee, saavidt mine Evner række til at bekæmpe Fordomme. Jeg skulde ogsaa af yderste Formue laane min Stemme til at bekæmpe denne Fordom, naar man kunde finde et Middel, der var bedre og heldigere valgt, end det foreliggende forekommer mig. Dersom jeg altsaa kommer til at votere for Paragraphen, saa er det ikke paa nogen Maade, fordi jeg finder dens Indhold ønskeligt, ikke paa nogen Maade, fordi jeg jo finder det ønskeligt, om der kunde sættes noget Andet istedet, men fordi jeg ikke selv har kunnet sinde noget Bedre at sætte istedet, og fordi jeg i de forskjellige Andragender om Forandring ei har fundet Noget, der engang er saa godt som det, Paragraphen har givet.