Uddrag fra VIII.

Jeg skal ikke, ved at forsvare det af mig og den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 6te District (Visby) stillede Forslag, komme tilbage til hvad jeg under den foreløbige Behandling har udviklet, at jeg finder den Bestemmelse, som § 7 indeholder, at være i og for sig uretfærdig, at være stridende mod den offentlige Mening, som er at ophæve og ikke at udvide Straffens infamerende Virkning, og at den i en dobbelt Henseende er inconseqvent, fordi den gjør en Forskjel mellem dem, der have overtraadt Loven og ere blevne straffede med Vand og Brød, og imellem dem, som ere blevne straffede med offentlig Arbeide, ihvovel Handlingen har været næsten eens, og fordi den tillige fastsætter Udstødelse af Armeen for dem, der ere blevne straffede, førend Udskrivning skal finde Sted, medens efter den bestaaende Lovgivning dette ikke gjælder for dem, som engang ere indtraadte i Hæren, idet man kan vedblive at tjene i Hæren, naar man har begaaet de selvsamme Handlinger, som vilde udelukke fra at indtræde i denne. Jeg skal derimod søge at imødegaae nogle af de Indvendinger, som den ærede Ordfører paa Udvalgets Vegne har anført, fordi jeg ingenlunde kan erkjende, at de indeholde det Mindste, der kunde rokke den Anskuelse, at der virkelig i denne Lovbestemmelse indehldes en Uretfærdighed eller, om man ikke vil gaae saavidt, en Haardhed. Denne er saa meget mere paafaldende, som den i høieste Grad staaer i Modsætning til den Tendents, som man ellers søger at gjøre gjældende, idet man siger, at man altid skal have Demokratiets Intersse for Øie; thi det er vel ingen aristokratisk Bestræbelse, at sørge for, at den, som i ulykkelige Forhold — og de Fleste, som i en ung Alder begaae Forbrydelser, ere destoværre i de ulykkelige Forhold, hvori de lavere Classer af Folket saa ofte befinde sig — hvori han ikke har kun