Uddrag fra VIII.

Der er et æret Medlem, som har ønsket at gjøre et Spørgsmål til Udenrigsministeren, altså hvad man pleier at kalde en Interpellation. Da vi ikke have nogen Bestemmelse for Formen for Interpellationer, hvilke ikke ere omtalte in Reglementet For Stænderforsamlingerne, men som dog a fog til have fundet Sted i disse, end at Formanden bestemmer, hvorledes der skal forholdes in sådanne Tilfælde for den korte Tid, indtil vi fåe en Bestemmelse derom. Indtil da bil det vel være rigtigst, at et sådant Spørgsmål til Ministeriet udenfor den almindelige Dagsorden måtte anmeldes Dagen forud, skriftlig og bestemt, og derefter meddeles til Vedkommende, og den, som gjorde dette Spørgsmål, spurgte, og vdkommende Minister derpå svarede, hvorefter den, som havde gjort Spørgsmålet, måtte kunne igjen forlange yderligere Oplysninger, men ingen anden Discussion og altså heller ikke nogen Beslutning måtte finde Sted. Således som Sagen nu ståer, sålænge vi intet Regulativ have, er det kun på denne Måde jeg har troet at kunne indrømme Interpellationer. Med Hensyn til det Spørgsmål, som det ærede Medlem ønsker at gjøre idag, og som vedrører de slesvigske Forhold, da har Udenrigsministeren erklæret, at han er villig til endnu idag, idetmindste foreløbigt, at besvare det. Jeg vil derfor anmode den ærede Rigsdagsmand, som ønsker at gjøre dette Spørgsmål, nu at fremsætte det.