Indhold
- Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Bind I. Spalte 1-1476
- I.
- II.
- III.
- VI.
- VIII.
-
IV.
- § 31. § 32.
- Første Møde.
- I. Kjøbenhavn.
- II. Kjøbenhavns Amt.
- III. Frederiksborg Amt.
- IV. Holbeks Amt.
- V. Sorø Amt.
- VI. Præsto Amt.
- VII. Odense Amt.
- VIII. Svendborg Amt.
- IX. Maribo Amt.
- X. Bornholms Amt.
- XI. Ålborg Amt
- XII. Hjørring Amt.
- XIII. Thisted Amt.
- XIV. Viborg Amt.
- XV. Århuus Amt.
- XVI. Skanderborg Amt.
- XVII. Randers Amt.
- XVIII. Veile Amt.
- XIX. Ringkjøbing Amt.
- XX. Ribe Amt.
- De Kongevalgte ere:
- For Island.
- For Færøerne.
- _____________________________
- Første Møde. (Sluttet.)
- Andet Møde.
- Således passeret
- Andet Møde. (Fortsat).
- Andet Møde. (Fortsat).
- I.
- II.
- III.
- IV.
- V.
- VI.
- VII.
-
VIII.
- Tredie Møde.
- Tredie Møde. (Fortsat).
- Tredie Møde. (Fortsat.)
- Tredie Møde (Sluttet).
- Fjerde Møde.
- Fjerde Møde. (Sluttet).
- Fjerde Møde. (Sluttet.)
- Femte Møde.
- Femte Møde (Sluttet.)
- Sjette Møde. Mandagen den 30te October.
- Sjette Møde. (Fortsat.)
- Sjette Møde. (Sluttet.)
- Sydende Møde.
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Sluttet.)
- Ottende Møde.
- Til Udkastet i det Hele.
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Niende Møde.
- Niede møde. (Fortsat.)
- Niende Møde. (Fortsat.)
- Niende Møde. (Sluttet.)
- Tiende Møde.
- Første Afdeling: af 30 Medlemmer.
- Anden Afdeling: af 31 Medlemmer.
- Tredie Afdeling: af 30 Medlemmer.
- Fjerde Afdeling: af 31 medlemmer.
- Femte Afdeling: of 30 Medlemmer.
- Tiende Møde. (Sluttet.)
- Ellevte Møde.
- Tolvte Møde. Tirsdagen den 6te November.
- Tolvte Møde. (Fortsat.)
- Tolvte Møde. (Fortsat.)
- Tolvte Møde. (Fortsat)
- Tolvte Møde. (Sluttet.)
- Trettende Møde.
- Trettende Møde. (Fortsat.)
- Trettende Møde. (Fortsat.)
- Treltende Møde. (Sluttet.)
- Fjortende Møde.
- Fjortende Møde. (Fortsat.)
- Fjortende Møde (Sluttet)
- Femtende Møde.
- Femtende Møde. (Fortsat.)
- Femtende Møde. (Sluttet.)
- Sextende Møde.
- Sextende Møde. (Sluttet)
- Syttende Møde.
- Til 2,principaliter:
- subsidialiter:
- Syttende Møde. (Fortsat.)
- Syllende Møde. (Slullet.)
- Attende Møde.
- Nittende Møde.
- Nittende Møde. (Fortsat.)
- Nittende Møde.
- Tyvendez Møde.
- Et og tyvende Møde.
- Et og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Et og tyvende Møde. (Sluttet.)
- To og tyvende Møde.
- Tre og tyvende Møde.
- Tre og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Tre og tyvende Møde. (Sluttet.)
- Fire og tydende Møde.
- Fem og tyvende Møde.
- Fem og tydende Møde. (Sluttet.)
- Sex og tyvende Møde.
- Ser og tyvende Møde. (Fertjat.)
- Ser og thvende Møde. (Sluttet).
- Syv og tyvende Møde.
- Syv og thvende Møde. (Førtsat.)
- Syv og thvende Møde. (Sluttet).
- Otte og tydende Møde.
- Ni og tyvende Møde.
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsæt.)
- Ni og tyvende Møde. (Sluttet.)
- Tredibte Møde.
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde, (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Sluttet.)
- Et og tredivte Møde.
- Et og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Et og tredivte Møde. (Sluttet.)
- To og tredivte Møde.
- To og tredivte Møde. (Førtsat.)
- To øg trcdivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Tre og tredivte Møde.
- Afstemning efter Navneopråb.
- Fraværende.
- Tre og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tre og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tre og tredivte Møde. (Stuttet.)
- Fire og tredivte Møde.
- 1ste Afdeling (30 Medlemmer).
- 2den Afdeling (31 Medlemmer).
- 3die Afdeling (30 Medlemmer).
- 4de Afdeling (31 Medlemmer).
- 5te Afdeling (30 Medlemmer).
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Fem og tredvite Møde.
- Fem og trdivte Møde. (Fortsat.)
- Fem og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fem og trdivte Møde. (Sluttet.)
- Fem og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Sex og tredivte Møde.
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde.
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Otte og Tredivte Møde.
- Betænkning i Finantssagen:
- Ni og tredivte Møde.
- Ni og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Ni og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Ni og tredivte Møde. (Førtsat.)
- Afstemning efter Navneopråb.
- Fraværende.
- Fyrgetyvende Møde.
- 1. Comiteens Indstillinger:
- 2. Forandrings-Forslag.
- 3. Afstemningsliste.
- Fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fhrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Eet og Fyrgetyvende Møde.
- Et og fyrgetyvevde Møde. (Fortsat.)
- Eet og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Et og fyrgetyvende Møde (Fortsat.)
- To og Fyrgetydende offentlige Møde. (Det 45de Møde i den hele Række*).)
- Første Deel af § 1.
- Anden Deel af § 1.
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Tre og fyrgetyvende Møde.
- Afstemningsliste.
- Tre og fyrgetyvende Møde (Fortsat.)
- Tre og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fraværende 8:
- Tre og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 47de Møde i den hele Mække.)
- Første Deel af § 4.
- Anden Deet af § 4.
- Fire og fyrgethvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fem og Fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 48de Møde i den hele Række.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgethrvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat)
- Afstemning efter Navneoraab.
- Fraværende.
- Sex og Fyrgetydende offentlige Møde. (Det 49de Møde i den hele Række.) Aftenmøde.
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat)
- Sex og syrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 50de Møde i den hele Række.)
- Bardenfleth.
- Eet og halvtredsindstyvende (50de) Møde. (Forsat.)
- Syv og fyrgetyvende (50de) Mode (Fortsat.)
- Syv og fyrgetyvende (50de) Møde. (Fortsat)
- Syv og fyrgeyvende (500de) Møde (Fortsat)
- Otte og fyrgetybende offentlige Møde. (Det 51de Møde i den hele Række.)
- 2den Deel.
- 3 die Deel.
- 4de Deel.
- 5te Deel.
- Otte og fyrgethvende (51 de) Møde. (Fortsat.)
- Qtte og fyrgetyvende (51de) Møde (Fortsat.)
- Otte og fyrgetyvende (51de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 52 de Møde i den hele Række.)
- Ni og syrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende (52de)Møde. (Fortsat. )
- Ni og fyrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Fraværende.
- Halvtredsindstyvende offentlige Møde. (Det 53de Møde i den hele Nække.)
- Halvtredsindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- Halvtredssindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- Halvtredsindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- 51de offentlige Møde. (Det 54de Møde i den hele Række.)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredsindsthvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredsindstyvende (54de) Møde. (Førtsat.)
- Eet og halvtredsindstyvende (54de) Møde. (Forsat.)
- Fraværende.
- 52de offentlige Møde. (det 55de Møde i den hele Række.)
- To og halvtredsfindsyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og hanvtredsindsthvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og halvtredsindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- Første deel.
- Anden Deel.
- Tredie Deel.
- To og halvtredssindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og halvtredsindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- Graværende.
- 53de offentlige Møde. (Det 56de Møde i den hele Række.)
- Tre og halvtredssindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Tre og halvtredsindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Tre og halvtredssindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Første Deel.
- Anden Deel.
- Tredie Deel.
- Tre og halvtredsindstyvende (56de) Møde. (Sluttet.)
- 54de offentlige Møde. (Det 57de Møde i den hele Nække.)
- Fire og haldtredssindstyvende (57de) Mode. (Fortsat.)
- Fire og halvtredsindstyvende (57de) Møde. (Fortsat)
- Fire og halvtredssindstyvende (57de) Møde. (Fortsat.)
- 55de offentlige Møde. (Det 58de Møde i den hele Række.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredsindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredsindstyvende (58de) Møde. (Sluttet.)
- Fraværende.
- 56de offentlige Møde. (Det 59de Møde i den hele Række.)
- Sex og halvtredssindstyvende (59de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og halvtredssindstyvende (59de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og halvtredsindstyvende (59de) Møde. (Sluttet.)
- 57de offentlige Møde. (Det 60de Møde i den hele Række.)
- Syv og halvtredssindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredsindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredssindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredsindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- 58de offentlige Møde. (Det 61de Møde i den hele Række.)
- Otte og halvtredsindstyvende (61de) Møde. (Fortsat.)
- Otte og halvtredssindstyvende (61de) Møde. (Fortsat.)
- 59de offentlige Møde. (Det 62de Møde i den hele Række.)
- Ni og halvtredssindstyvende (62de) Møde. (Fortsat.)
- Ri og halvtredsindstyvende (62de) Møde. (Fortsat.)
- 60de offentlige Møde. (Det 63de Møde i den hele Række.)
- Tredsindstyvende (63de) Møde. (Fortsat.)
- 61de offentlige Møde. (Det 64de Møde i den hele Række.)
Alle forekomster
- Ræder:
-
Jeg vil søge at tydeliggjøre den Ulighed, Som opstaaer i Anledning af Vænepligten Almindeliggjørelse, med Hensyn til de i 1826 Fødte, med et Par Ord. Der er Værnepligtsfrie i kjøbstæderne, og det er et betydeligt Antal; men der er ogsaa Værnefrie paa Landet, og det i ikke ringe Tal, nemlig deels de, som ere udslettede af Rullerne og deels de, som er forbigaaede i Rullerne før, det vil sige Svagmandssønner og gaardhrugende Enkes Søn o.s.v. Men herved opstaaer den Besynderlighed, at af dem, som ere fødte i 1826, ville de som opholder sig i Kjøbstæderne, f. Ex. Seminarister, Studerende eller Veterinairer, kunne fritages for Udskrivning, fordi de ere fødte paa Landet og omvendt. De Studerende eller Veterinairer, som ere fødte i Kjøbstæderne, ville blive udskrevne, skjøndt de opholder sig paa Landet, eller, med andre Ord, naar man udtykker det mere almindeligt: den, der hidtil har været tjenestefri, kan blive udskreven, just fordi han har været tjenestefri, og den tjenestepligtige kan blive fri, just fordi han har været tjenestepligtig. For at hæve disse Uligheder, maatte man enten antage det principale Amendement under No. 3, eller ogsaa den subsidiaire Indstilling under det samme Amendement. Jeg vilde imidlertid sinde det uhyre haardt, hvis man vilde antage det principale Amendement, hvoraf Følgen nemlig vilde blive, at den gaardbrugende Enke, som paa Sessioneu i 1848 har beholdet sin Søn, nu skal miste ham, eller at en gammel Mand, der paa den Maade, ved Sessionen i 1848, har faaet sin Søn fri, nu desugtet skulde stille ham. Det kan ikke være Kjøbtædernes elle de værnefries Interesse, saa haardt at skifte med de Vænepligtige eller med Landet, og jeg vil derfor stemme for det subsidiaire Amendement. Forsaavidt som den ærede Cultusminister har gjort opmærksom paa, at, naar man indrømmede disse Undtagelser, vilde alle Studerende blive fritagne, saa troer jeg ikke, at dette vilde blive Tilfældet; thi, naar det dependerer af Justitsministeren at meddele Dispensationer, saa mener jeg dog, at han ikke i Almindelighed vilde give Dispensationer til de Studerende, men indskrænke saadanne til dem, der kunde anføre særdeles Grunde, navnlig at de skulde tage Embedsexamen, eller at de i ander Henseender vare i høieste Grad interesserede i, at de ikke bleve udskrevne. Men skulle Uligheder udjævnes paa den ene eller anden maade, saa har jeg troet at burde tillade mig at gjøre opmærksom paa en Ulighed, som kan opstaae og som absolute maa udjævnes, nemlig den, at de, her er fødte i 1826 og nu allerede er udskrevene, da have havt Stillingsret; men sæt, at Forsamlingen nu antager, at Stilling ikke skal finde Sted, saa Følger deraf, at de Værnepligtsfrie fra 1826, som nu skulle udskrives, ikke vilde faae denne Stillingsret; dette vilde være en overmaade vigtig Sag, og jeg ønsker derfor, at den ærede Ordfører paa Comiteens Begne vilde forklare, om han vvirkelig har forstaaet det saaledes, hvis Udkastet an