Uddrag fra VIII.

Ræder:

Jeg vil søge at tydeliggjøre den Ulighed, Som opstaaer i Anledning af Vænepligten Almindeliggjørelse, med Hensyn til de i 1826 Fødte, med et Par Ord. Der er Værnepligtsfrie i kjøbstæderne, og det er et betydeligt Antal; men der er ogsaa Værnefrie paa Landet, og det i ikke ringe Tal, nemlig deels de, som ere udslettede af Rullerne og deels de, som er forbigaaede i Rullerne før, det vil sige Svagmandssønner og gaardhrugende Enkes Søn o.s.v. Men herved opstaaer den Besynderlighed, at af dem, som ere fødte i 1826, ville de som opholder sig i Kjøbstæderne, f. Ex. Seminarister, Studerende eller Veterinairer, kunne fritages for Udskrivning, fordi de ere fødte paa Landet og omvendt. De Studerende eller Veterinairer, som ere fødte i Kjøbstæderne, ville blive udskrevne, skjøndt de opholder sig paa Landet, eller, med andre Ord, naar man udtykker det mere almindeligt: den, der hidtil har været tjenestefri, kan blive udskreven, just fordi han har været tjenestefri, og den tjenestepligtige kan blive fri, just fordi han har været tjenestepligtig. For at hæve disse Uligheder, maatte man enten antage det principale Amendement under No. 3, eller ogsaa den subsidiaire Indstilling under det samme Amendement. Jeg vilde imidlertid sinde det uhyre haardt, hvis man vilde antage det principale Amendement, hvoraf Følgen nemlig vilde blive, at den gaardbrugende Enke, som paa Sessioneu i 1848 har beholdet sin Søn, nu skal miste ham, eller at en gammel Mand, der paa den Maade, ved Sessionen i 1848, har faaet sin Søn fri, nu desugtet skulde stille ham. Det kan ikke være Kjøbtædernes elle de værnefries Interesse, saa haardt at skifte med de Vænepligtige eller med Landet, og jeg vil derfor stemme for det subsidiaire Amendement. Forsaavidt som den ærede Cultusminister har gjort opmærksom paa, at, naar man indrømmede disse Undtagelser, vilde alle Studerende blive fritagne, saa troer jeg ikke, at dette vilde blive Tilfældet; thi, naar det dependerer af Justitsministeren at meddele Dispensationer, saa mener jeg dog, at han ikke i Almindelighed vilde give Dispensationer til de Studerende, men indskrænke saadanne til dem, der kunde anføre særdeles Grunde, navnlig at de skulde tage Embedsexamen, eller at de i ander Henseender vare i høieste Grad interesserede i, at de ikke bleve udskrevne. Men skulle Uligheder udjævnes paa den ene eller anden maade, saa har jeg troet at burde tillade mig at gjøre opmærksom paa en Ulighed, som kan opstaae og som absolute maa udjævnes, nemlig den, at de, her er fødte i 1826 og nu allerede er udskrevene, da have havt Stillingsret; men sæt, at Forsamlingen nu antager, at Stilling ikke skal finde Sted, saa Følger deraf, at de Værnepligtsfrie fra 1826, som nu skulle udskrives, ikke vilde faae denne Stillingsret; dette vilde være en overmaade vigtig Sag, og jeg ønsker derfor, at den ærede Ordfører paa Comiteens Begne vilde forklare, om han vvirkelig har forstaaet det saaledes, hvis Udkastet an