Uddrag fra VIII.

David:

Da det af den ærede Rigsdagsmand for Præstø Amts 4de District (Grundtvig) første Gang blev sagt, at Ordføreren skulde have yttret, at han maatte fraraade det foreslaaede Amendement, fordi det skulde være under Forsamlingens Værdighed at gaae ind derpaa, taug jeg stille dertil, uagtet jeg dengang var ligesaa overbeviist, som jeg nu er, om, at jeg ikke har benyttet disse Udtryk; jeg sagde, at det ikke var foreneligt med Rigsforsamlingens Stilling. Det er imidlertid 2 Gange gjentaget, at jeg skulde have brugt disse Ord, nemlig af Rigsdagsmanden for Møen (Varfod) og Rigsdagsmanden for Veile Amts 2det District, (Ploug), og jeg finder mig derfor forpligtet til at modsige, at jeg har brugt dem; det er sikkerlig ved en Feiltagelse eller ved, at den ærede Rigsdagsmand for Præstø Amts 4de District ikke nøie har opfattet hvad jeg har sagt, at han har tillagt mig disse Ord; men jeg maa dog protestere imod, at fordi jeg med Uret er bleven tillagt disse Ord, disse da skulle gaae omkring her i Salen, som om jeg vvirkelig havde sagt dem.