Uddrag fra VIII.

David:

Af den fremlagte Afstemningsliste vil Forsamlingen see, at Udvalget har taget den 3die Indstillingspost tilbage. Jeg skal i denne Anledning, paa Udvalgets Vegne, erklære, at ligesom dette ikke havde fremsat sin 3die Indstillingspost, dersom der tidligere havde foreligget en saadan Erklæring om Civillisten, som den Finantsministeren nu har afgivet, saaledes er det naturligt, at man nu frafalder den, efterat Finantsministeren har afgivet en Erklæring, der ganske har svaret til Udvalgets Forventning. Jeg skal nu gaae over til de andre paa Afstemningslisten nævnte Punkter. Det første Punkt er det Forslag, som den ærede Rigsdagsmand for Sorø Amts 6te District (Boisen) har fremsat, nemlig at den første Indstillingspost skulde affattes saaledes, at „Finantsministeren, for at Krigen, om fornødent gjøres, til Undertrykkelse af det slesvig-hølsteenske Oprør, kan føres tillands og tilvands, bemyndiges“ o. s. v. Med Hensyn hertil maa jeg tillade mig at holde mig til, hvad jeg under Sagens foreløbige Behandling bemærkede, at Rigsforsamlingen i den Stilling, hvor den nu staaer, ikke har at afgive Betænkning, men at den kun har at afgive Resolutioner, og at det ligger i denne Stil