Uddrag fra VIII.

Det vilde være såre ønskeligt, om den Tiltale, hvormed Forsamlingen henvender sig til Kongen, kunde udgåe som et eenstemmigt Udtryk af Forsamlingens Følelser, som fra eet Hjerte, og vor Konges Redelighed, hans Ordholdenhed, hans Frisindethed, hans Folkelighed og fremfor Alt hans danske Hjertelag, giver vistnok Forsamlingeu rig Anledning nok til at henvende sig til ham i en Tiltalke, der vil sinde Gjenklang i Alles Hjerter. Jeg havde rigtignok troet, at man ikke godt kunde henvende sig til Kongen, uden at man også måtte omtale Regjeringens Foranstaltninger, men jeg indseer på den anden Side godt, at dersom dette skulde skee, så vilde Tiltalen ikke udgåe eenstemmig fra Forsamligen,og det er dog dette, jeg af ganske Hjerte måtte ønske. Men eet Punkt er der dog, som i denne Tiltale ikke kan undgåes at blive omtalt og som også meget vel kan optages uden at forvolde, at den ikke skulde blive eenstemmig: det er vor Glæde, vi ville udtale over Hs. Majestæts danske Hjertelag og novnlig over hans Hjertelag mod vore slesvigske Brødre, og dertil mener jeg da ganske naturlig kunde knyttes Udtalesen af vort Hjertelag for den samme Sag. Jeg veed meget godt, at således vil Hjertesproget komme til at lyde, det Sprog, som ofte må forstumme under vore politiske Forhold; men her må det dog ikke forstumme, fordi det vilde være unaturligt at tie stille med det, som ligger os Alle nærmest på Hjerte. Dersom vi vilde tie dermed, da troer jeg idetmindste, at vi vilde skuffe vor Konges Forventning, som i sin Tiltale til os har peget hen derpå, og jeg er vis på, at vi vilde skuffe også hele Folkets Forventning og svakke dets Tillid til os, og at vi fremdeles dybt vilde såre vore slesvigske Brødre og give vore Fjender et Påskud til at sige, at ny havde vi opgivet den danske Sag; jeg troer endelig, at vi, hvis vi vilde tie dermed, vilde ståe i et underligt Lys hos de fremmede Magter; og derfor beder jeg om, at Tiltalen, som for første Gang lyde fra Rigsforsamlingen til over Konge, også må berøre dette Punkt. Jeg beder Forsamlingen om, at vi i den Tiltale, som skal udgåe til Kongen, måtte udtale vor dybe Kjærlighed til og Taknemmelighed mod ham, at vi måe udtale vor Kjærlighed til vore slesvigske Brødre, vort Håb om bedre Dage for dem og vor inderlige Bøn til Kongen om, at Alt, som er muligt, må blive gjort for at gjøre dem deres Tilstand tålelig, samt tillige udtale vor Beredvillighed til at bære ethvert Offer, som denne Sag kræver .