Uddrag fra VIII.

Ordføreren:

Jeg må dertil svare, at jeg ingen Mening kan have om, hvorvidt Udvalget vil gåe ind derpå, da derom ikke har været nogen Discussion. Man har vel seet, at der var tilsvarende Bestemmelser til de nævnte Paragrapher i andre Paragrapher i 2det Capitel, men da de ere optagne i de specielle Capitler, gik det derfor ikke an at slåe dem sammen, uden at tilføie en Bestemmelse i det 1ste Capitel, men derved vilde man forrykke Paragrapherenes hele Følgeorden, og det vilde medføre en Uleilighed ved Redactionen, som der ikke synes at være nogen væsentlig Grund for.