Uddrag fra VIII.

Jeg skal tillade mig endnu at bring i Erindring, at når der ikke gjøres en sådan Modification med Hensyn til Betingelsen for, at Landværnepligtige kunne blive overførte i Sørullen, som er foreslået af Udvalget, vil man begåe en Uretfærdighed imod Kjøbstadbeboerne; thi hvorfor man har anseet det nødvendigt at skaffe de søfarende Kjøbstadbeboere ind i Sørullen, er fordi Kjøbstæderne hidtil have været frie for Værnepligten, og det altså ikke, da Sølimitdistricterne bleve oprettede, blev bestemt, hvilke Kjøbstæder eller enkelte Dele af samme der skulde henhøre til Landlægdsdistricterne og hvilke til Sølimidistricterne, men nu overføres alle Kjøbstadbeboerne uden Hensyn til locale Forhold til de Landværnepligtige. Det er derfor åbenbart uretfædigt, om de Kjøbstadbeboere, hvis Stilligng medfører, at de ståe Søetaten nærmest, ikke erholde Adgang til at blive i Sørullen, og jeg troer derfor, at man bør åbne en Vei til, at dette på en billig Måde kan skee. Desuden fordres der ikke blot, at Vedkommende skal være søvant, hvortil kræves enten 2 Års Beskjæftigelse med Fiskeri, og det indskrænket til en vis bestemt Art af Fiskeri, eller eet Års Skibsfart, når Vedkommende i 4 Måneder af Året har havt Hyre med et Skib, men der fordres endvidere, efter hvad der er foreslået af Udvalget, at han skal godtgjøre, at det er hans egenilige Livsbeskjæstigelse. Dette har man tænkt sig ved det Forslag, som man har gjort, at nemlig om Vedkommende end ikke befatter sig med at fare med Skibe eller den Art af Søfart, hvorved han kan fåe Charakteren halv- eller heelbefaren, skal han dog kunne komme inmd i Sørullen. Man gåer således noget videre end de tidligere Bestemmelser, da Comiteens Forslag også omfatter Indvivder fra Landet, hvorimod de tidligere Bestemmelser kun omfatte Kjøbftadbeboernes Overførelse til Sørullen, men i en anden Retning ikke såvidt som den bestående Lovgivning, navnlig Forordningen af 1802, idet der gjøres strengere Fordringer. Ifølge Forordningen af 1802 skulde det kun godtgjøres, at de Pågjældende vare søvante ved Udskrivingsalderen; nu gjøres derimod den Fordring, at Vedkommende ikke blot skal godtgjøre at have Charakteren søvant, men også at han endnu er i en sådan Stilling, at Søen kan ansees som hans Levevei.