Uddrag fra VIII.

I Forbindelse dermed må jeg bemærke, at Udvalget vel har antaget, at der var Inconseqvents i Henseende til Principets Gjennemførelse i den omhandlede Bestemmelse; men den hele Tanke, der, som jeg før tillod mig at udhæve, ligger til Grund for Inddelingen af Sølimitdistricterne og for at søfarende Folks Børn skulle ind i Sørullen, synes conseqvents at medføre, at dette også skal gjælde Søofficerers Børn, og derhos troede man, at den hele Stemning hos Folket og den Måde, hvorpå Søetaten betragtes af Nationen, krævede, at man her måtte fravige, hvad der ellers måtte ansees for at være det meest conseqvents. Jeg mener også, at det ikke vil kunne nægtes, at der må være en temmelig stor Formodning for, at Børn af dem, der have gjort Søen til deres Vei, og som omfatte den med en vis Kjærlighed, fra Barnsbeen af have mere Anlæg, større Lyst og Tilbøilighed til at færdes på Søen end Andre, som ere fødte inde i Landet, og som således ikke gjennem Familielivet, så at sige, ståe i stadig Berøring med Søen og hvad dertil hører. Desuden måe de, for at blive i Sørullen, opnåe Charakteren „søvant”, og vel kan dette opnåes uden synderlig Besværlighed, men det er et stort Spørgsmål, om der er noget Pæsentligt vundet ved på denne Måde at blive i Sørullen; thi hvis et sådant Individ, så at sige igjennem en Fiction, har opnået Charakteren „søvant” uden