Uddrag fra VIII.

Algreen-Ussing:

Dersom jeg har opfattet den ærede Ordførers Svar til den 7de kjøbenhavnske Deputerede (Prof. Larsen), rigtigt, så skulde de Personer af den værnepligtige Stand, som have fået Tilladelse til at udtjene deres Værnepligt i Livjægercorpset eller i Borgercorpserne i Kjøbenhavn, sættes i Classe med de Studerende, som ere blevne udslettede af Krigstjenesten. Det er i denne Anledning ikke uvigtigt at erfare, navnlig med Hensyn til de Personer, som skulle underkastes Udskrivning efter Bestemmelsen i Forordningen 23de Septbr. f. A., dens 1ste §, om de førstnævnte Personer blive at betragte på den Måde, som jeg har forudsat at være Ordførerens Mening, og jeg tillader mig derfor at æske nærmere Forklaring af ham herom.