Uddrag fra VIII.

Det kunde være at ønske, om Tjenestetiden kunde noget forkortes; den må upåtvivlelig ansees for overordentlig lang og måskee længere, end det kunde synes nødvendigt. Forordningen af 20de Juni 1788 § 17 nævner det 36te År som den Tid, hvormed al Krigstjeneste skulde ophøre, og det forekommer mig ønskeligt, om man kunde gåe tilbage til denne Regel. Der blev også andraget herpå af den roeskildsle Stænderforsamling i Anledning af det Udkast, som blev forelagt i 1846. Forøvrigt er dette noget, hvorom jeg ikke vil stille noget Amendement; jeg henstiller det blot til Forsamlingens Overveielse. Hvad nu de Forandringer angåer, som ere foreslåede af den ærede Comitee, da ere de vistnok hensigtsmassige; men det forekommer mig dog bedst, at man i Paragraphens Slutning hverken sætter „svigagtig“ eller „forsætlig“, thi jeg mener, at når En er udebleven fra flere Sessioner, vil det være meget vanskeligt med juridisk Sikkerhed at sige, om det er skeet „forsætlig“ eller „svigagtig“; men det må i og for sig vare tilsrækkeligt for, at han nu måtte udtjene den fulde Tjenestetid, såvel vep den stående Hær som ved Forstærkningen. Hvad § 32 angåer, da er det en meget hård Bestemmelse, at de, der ikke have den fornødne Tjenstdvgtighed til at tjene i Linien eller Forstærkningen, skulle bruges til anden Tjeneste, som langtfra ikke er af en så hæderlig Natur som Krigstjenesten. Det er imidlertid også Noget, som jeg blot skal henstille til Forsamlingens Opmærksomhed, thi jeg drister mig ikke til derom at stille noget Amendement. Når det hedder, at til dette Slags Tjeneste blive de Yngre at indkalde fremfor de Ældre, indeholdt Udkastet af 1846 i § 53, at den huuslige og borgerlige Stilling også her måtte komme i Vetragtning, og det synes mig også, der kunde vare god Anledning til at indrømme dette, da denne Tjeneste ikke er af samme Beslaffenhed som den umiddlbare Krigstjenesre, og for, adskillige Personer let kan vare meget byrdefuldere end for Andre. Iøvrigt måtte det vel udtrykkeligt udtales, hvad der vel er klart i og for sig selv, at også disse Værnepligtige måe være besøiede til at stille Andre for sig til at forrette denne Tjeneste og til at såe Udsattelse med denne — ja, jeg troer, det ståev også t Paragraphen, at de ere berettigede til at stille for sig.