Uddrag fra VIII.

Flere Deputerede bave fremhævet, at Stilling for Fremtiden kun sieldent vil finde Sted, hvilket de navnlig slutte deraf, at den i de senere År ikke har været hyppig. I Anledning heraf skal jeg bemærke, at Forholdet stiller sig heelt anderledes, når alle Undtagelser ophæves, og Regjeringen ved Siden af den almindelige Værnepligt giver Anviisning på Frikjøbelsesinstilutet. Hvad særligt Vondestanden angåer, da vil der blive en stor Forskjel på Bondestandens hidtilværende Stillina, og dens Stilling, når Værnepligten bliver almindelig. Hidtil har Vondestanden alene udgjort Armeen, og de have derfor været, så at sige, i en Familiekreds mellem deres Lige; men, når en stor Deel af den fattige Befolkning fra Stæderne kommer ind i Armeen, så troer jeg ikke, at de rige Gårdmandsfønner ville befinde sig vel i dette Selskab og de ville altså frikjøbe sig. — Med Hensyn til den Bemærkning, som er gjort såvel af den sidste som af en anden tidligere Taler om, at man nu havde mere Garanti for, at Behandlingen vilde blive bedre, idet det hele Forsvarsvæsen vil blive bedre ordnet, så troer jeg vel, at denne Garanti vil blive større end hidtil; men Alt vilde dog sikkert blive bedre, når de Fædre, der sidde her i Salen, havde deres Sønner i Armeen, end når de ikke havde dem der, og dette Sidste vil vistnok blive Tilfældet, såfremt vi såe Stilling. Det er sagt, at de, som stille sig, gjøre det frivilligt, men jeg har allerede tidligere berørt, at det ikke er en sand Frivillighed. Når den Fattige stiller sig for Betaling, troer man da virkelig, at, han gjør det, fordi han har Lyst til Krigstjenesten. Når den fattige Huusmand gåer ind på en for ham fordærvelig og ødelæggende Contract, har man også sagt, at dette var fordeelagtigt; men når Nogen efter Naturens Orden ønsker at indgåe Ægteskab og stifte Familie og da indlader sig på fordærvelige Vilkår, da seer det vel ub som Frihed, men jeg mener, at det ikke ex Frihed.