Uddrag fra VIII.

Jeg har endnu ikke kunnet blive enig med selv om, enten jeg skulde stemme for eller imod Stillingen Latter). Jeg er imod Stillingen, fordi den gjør Brud på Ligheden, jeg er for Stillingen, fordi et Forbud imod den vilde indeholde et Brud på Friheden. Men da der nu neppe kan gives noget tredie, da Valget altså upåtvivlelig udelukkende bliver imellem Stilling og Ikkestilling, må jeg erklære, at hvor Valget er imellem Lighed og Frihed, finder jeg en naturlig Tilbøielighed hos mig til at knytte mig til Friheden; den indeholder i det mindste mere Poest, og altså mere Sandhed, end Ligheden. Men når jeg uforbeholdent har erklæret, at jeg endnu ikke er enig med mig selv angående min Stemme, må jeg altså ville lade mig belære af den Tankevexel, som her finder Sted. For at give et Bidrag hertil kunde jeg ønske at turde tillade mig et Spørgsmål til den ørede 28de kongevalgte Rigsdagsmand (Tscherning). Han sagde nemlig igår, at Forbud imod Stillingen indeholdt et Brud på Contractsfriheden, og Sandheden heraf har jeg allerede indrømmet; men jeg spørger da, hvorledes forliger man det, at en Mand kan ikke fæste et Huus og i Contracten forpligte sig til perfonligt Arbeide for flere År; derimod skal samme Mand for en Årrække kunne forpligte sig til fast Krigstjeneste? Hvorledes forliger man dette, at et Tyende kan, såvidt mig er bekjendt, ikke bortfæste sig for mere end eet År ad Gangen, men Stillingsmanden skulde een Gang for alle kunne bortleie og bortfæste sig for en heel Årræke?