Uddrag fra VIII.

Bregendahl:

Jeg troer ikke, at det under de bestående Forhold gåer vel an at gjøre en sådan Indstilling. Det må naturligviis ståe en fremtidig Forsamling frit for, ved de Midler, der ståe enhver constitutionel Forsamling åben, at bevirke et Lovforslag fremlagt fra Regjeringens Side derom. En sådan Indstilling som foreslået, troer jeg ikke, vil have nogen synderlig practisk Betydenhed, thi at Ulighederne erkjendes både fra Forsamlingens og Regjeringens Side kan vel ikke betvivles. Jeg skal tillade mig, med Hensyn til hvad den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die District (Ørsted) yttrede, at bemærke, at det vel er ganske rigtigt, at Udtrykket „som Loven fastsætter” ikke er ganske adæqvat med Hensyn til de bestående Forhold; men man har dog ikke fundet, at dette Udtryk medfører nogen Nødvendighed for, at der årlig skal skee Bevilling af Mandskab fra Forsamlingens Side, idet Udtrykket i det Mindste nogenlunde kunde passe til de nuværende Forhold, da selve Armeeorganisationen dog er begrundet i en Act, som er udgået fra den lovgivende Myndighed i Staten. Hvad angåer de Bemærkninger, der ere gjorte med Hensyn til Udtrykket i Slutningen af § 19 „Armeens Organisationsplan”, da har man ikke troet, at dermed blot skulde være sigtet til den Organisationsplan, som er approberet under 28de April 1842, men også til hele den bestående Organisation, altså også til de senere tilføiede Bestemmelser. Den bestående Armeeorganisation, eller i det Mindste Grundtrækkene af den, er også bleven bekjendtgiort i Collegialtidenden, og, som den ærede Rigsdagsmand bemærkede, indeholdes jo det Væsentligste af hvad der vedrører den værnepligtige Befolkning i Anordningen af 27de Juni 1842. Med Hensyn til hvad der er yttret af den samme ærede Rigsdagsmand, om hvorledes der skal forholdes med Lodtrækningen, da tilsigtede jeg ved de foreløbige Bemærkninger, som jeg gjorde efter Paragraphernes Oplæsning, at gjøre opmærksom på, at man forstod Udkastet således, at Lodtrækningen skulde foregåe på den samme Session, hvor også Udskrivningen skeer for samme Års Mandskab, og at der ikke skulde foretages gjentagende Sessioner — at man, ved at Lodtrækningen foretoges på samme Session, hvor Udskrivningen skeer, bevirkede, at man sparede de Udgifter og den Tidsspilde for vedkommende Autoriteter, som vilde være forbundne med at foretage Lodtrækning, efterat Repartitionen var gjort — og endelig at Repartitionen skete i Henhold til den ved Sessionen stedfundne Besigtigelse og Lodtrækning. Vel kan det udskrevne Mandskab ikke herved fåe nogen nøiagtig Underretning om, hvorvidt de ville blive indkaldte eller ei; men endeel af dem vil dog, når man har Underretning om, hvor stort et Antal der skal udskrives, kunne have et omtrentligt Skjøn om, hvorvidt der er nogen skørre eller mindre Sandsynlighed for, at de ville blive indkaldte til Tjeneste, og når således Lodtrækning foregåer på