Uddrag fra VIII.

Man kan ikke indrømme nogen anden Appel, end den, som netop kan finde Sted på Grund af Udsættelsen. Jeg antager, at Sessionens Kjendelse må opretholdes, og at den Pågjældende må stille sig til Tjenesten, dersom han ikke i den mellemliggende Tid kan fåe Udsættelse for at føre Beviset. Ellers vilde det Tilfælde altfor hyppigt indtræffe, at man, når Udsættelse ellers ikke kan begjeres, vilde gribe til den Udvei at appellere Kjendelsen. Denne må være executiv, og Appellen ligge bagved, som i alle militaire Commandoforhold. Dette er ikke det eneste Tilfælde, men der er en Række af forhold, som den Vedkommende træder ind i, hvori han må bøie sig for Kjendelsen og først bagefter kan søge Opreisning.