Uddrag fra VIII.

Jeg troer dog, at der er stor Forskjel på, at Nogen ikke skal gjøre Krigstjeneste ­— det er nemlig noget ganske Negativt, og når de trække sig tilbage, vil det ikke let blive bemærket, da der er så mange Andre, som blive frie, ved Lodtrækning, på Grund af Svaghed eller af andre Årsager —­ og det at bruges i særskilte Arbeidscompagnier, eller overhovedet at anvendes på en sådan Måde, at den Stilling, hvori de sættes, betegne dem som Forbrydere, hvilket naturligviis må være langt mere krænkende for dem. Jeg troer, at de Fleste, når de komme ud af Straffeanstalten, ville være bedre tjente med at drage hen på et Sted, hvor man ikke kjender dem, og søge ved ordentligt Forhold der at oprette hvad de have tabt, end ved at komme ind på et Sted, hvor deres tidligere Forbrydelse bestandig vil mindes. Derfor troer jeg, at man vil fyldestgjøre alle Hensyn ved at udelukke de ommeldte Personer fra at tjene og ved ikke at pålægge dem nogen anden Tjeneste istedetfor den almindelige Krigstjeneste. At der vil opståe adskillige Anomalier ved enhver Behandling, som man vedtager for de omhandlede Personer, vil jeg gjerne tilståe; men jeg antager dog, at den Anomali, som fremkommer ved at følge Udkastets Hovedbestemmelse og lade Paragraphens sidste Deel udgåe, vil være den, der vil have den mindst skadelige Følge.