Gulitza
✂ 146 en stridhaaret Ulv Gulitza er Varulv
✂
148 Eders Jomfruland Pontoppidan skriver i
»Danske Atlas« (III, 1443): »Navnet Møen
foregives at have sin Oprindelse af det gammeldags danske, nu sielden
brugelige Ord Møe eller Jomfrue, ligesom det og af nogle paa Latin kaldes Virginia Danica, (dvs) det danske Jomfrueland«,
streed med Steen
strittede, kastede.
✂ 149 De gamle Guders Hær Man behøver neppe at søge Kilden for, hvad Winther fortæller om de vendiske Guder længere borte end B. S. Ingemanns »Grundtræk til en nordisk, slavisk og vendisk Gudelære« (trykt i »Program for Sorø Akademi« (1824) og i 12. Bind af »Samlede Skrifter«). Her fortælles om den øverste af de onde Guder Czernebog, »den sorte Gud« eller »Mørkets Gud, om Swantewit og hans hellige hvide Hest, »paa hvilken Guden selv troedes om Natten at drage til Kamp mod Helligdommens Fiender« og om Sieba, Livets og Kærlighedens Gudinde. Som Hovedstedet for den vendiske Gudsdyrkelse nævnes Rhetra, der dog ikke nærmere beskrives. - Men alt hvad Winther fortæller om Templet i Klippehulen, den hemmelige Kult (om Dagen var Præsterne Bønder), Jomfruofringen har - saavidt Udg. har kunnet faa oplyst - ingen Hjemmel i Litteraturen om Venderne. - I sin Prinsesselæretid har Winther uvilkaarligt maattet blive bekendt med et og andet om den vendiske Gudsdyrkelse. Tæt ved Neu-Strelitz ligger Byen Prilwitz og TollenzerSøen, hvor man har ment at finde Stedet for det gamle Rhetra (se »Die gottesdienstlichen Alterhumer der Obotriten« af A. G. Masch, udgivet af Daniel Woge (1771)). Slottet i Neu-Strelitz ejede et stort Bibliotek og en Samling obotritisk-vendiske Oldsager (N. Bøgh II, 425).
✂ 154 skjæmmed ei min Slægt hendes Slægt var jo Fiskere.
368✂
155 hellig Anton den hellige Antonius af Padova
(1195- 1231), om hvem det hedder, at selv Fiskene lyttede til
hans Prædiken, blev ofte anraabt af Fiskerne.
Videslet gammelt Navn paa de østlige danske
Øer. Forekommer ikke i »Danske Atlas«,
men bl. a. hos Huitfeld (Side 4), hvor det hedder om Dan, at han blev
sat til en »Regenter offver Sieland / Møen / Falster / Laaland
/ oc alle de Insuler / under it almindeligt Naffn / at være kaldne /
Viitheslet«.
✂ 157 Ham Dyreskikkelse. Se Side 146: »en stridhaaret Ulv«.
✂
158 en Ugles Hjerte
Se Indledning XXI. I Feilbergs
Seddelsamling (»Folkemindesamlingen« paa det kgl.
Bibliotek) finder man under Ugle en Henvisning
til Soldans »Geschichte der Hexenprozesse«. I
Førsteudgaven (1843) læser man imellem en Række Exempler paa romersk
Overtro: »Ein Uhuherz [Hornuglehjerte] auf die linke Brust
(slmgn. »hvor Blodets Kilde syder til Venstre vild og
varm«) eines schlafenden Weibes gelegt, entlockt ihr alle
Geheimnisse«. Dette er aabenbart Winthers Kilde. Troen paa
Uglehjertets Trolddomsmagt kendes ogsaa andre Steder fra. I Angelo de
Gubernatis': »Die Thiere in der indogermanischen
Mythologie« læser man følgende (Side 530): »Die Gabe
der Prophetie ist nach dem Volksglauben bei der Eule so gross, dass
Albertus Magnus zu seiner Zeit ganz ernsthaft schreiben konnte:
»Si cor ejus cum dextro pede super dormienten ponatur statim
tibi dicit quidquid fecerit, et quidquid ab eo interrogaveris. Et hoc a
fratibus nostris expertum est moderno tempore«. I dansk
Folketro synes det ikke at være noget alment udbredt Træk. En enkelt
Meddelelse om dets Forekomst findes i »Jydske Samlinger til
Historie og Topografi« (IV, 159) og lyder som følger: At
udfritte hemmelige Ting og B edrifter, Anslag og Oplag. Tag Hjertet af
en Natugle eller Hornugle tet op til Hjertet paa et hart sovende
Menneske og adspørg saa om hvis, som talet eller bedrevet er, da siger
samme Menniske med høy 369
Røst alt, hvad det haver gjort eller vil gøre, saa og alt, hvad det
haver talet og snakket, sandferdeligen« (fra Kvers ved
Graasten). For Hjelp til Oplysningerne om Uglehjertet i Folketroen er
jeg megen Tak skyldig til Hr. J. E. Tang Kristensen (Assistent i Dansk
Folkemindesamlmg).
✂ 160 Ved Susaae hist der ligger Ved Susaas (ældre: Næsaas) Udløb i Havet ved Karrebæksminde laa Gavnøe Kloster, et Nonnekloster, der 1400 blev stiftet af Dr. Margrethe. Dets Historie er lidet bekendt, ingen af dets Abbedisser eller Priorinder forekommer. Naar Winther i ottende Strofe af »Paa Herregaarden« gør Stranges Moster til Priorinde, er det saaledes fri Digtning (se J. B. Daugaard: »De danske Klostre i Middelalderen«). Heller ikke Beskrivelsen af Klostret som »et Huus med Taarne paa« stemmer med Virkeligheden.