↩ I sit Ydre lignede han som ung efter en Vens Vidnesbyrd et Idealbillede af en dansk Bondekarl, med blaa Øjne og blødt blondt Haar, med stærke Lemmer, men fine Træk. Oldefaderen hed Hans og var Møller, Farfaderen Niels kaldte sig Møller og var gift med en Præstedatter af Slægten Bang. Faderen Rasmus Møller var Magister i Latin og Præst og blev Doktor i Teologi og Biskop. Han var gift med en køn københavnsk Borgerdatter. Men ogsaa hendes Slægt (Thaulow) stammede fra det samme jyske Hjørne, i Egnen mellem Kolding og Vejle. Sønnens II fulde Navn Poul Martin Møller viser Kulturtypens historiske Forudsætninger: Bonden og Lutherdommen - Præsten i Jellinge gav sin førstefødte Søn de bedste Navne, han vidste, Paulus' og Luthers. Hans akademiske Løbebane oplyser denne Types normale Udvikling i det nittende Aarhundrede. Han blev af Pligt og Vane teologisk Kandidat 1816, af Lyst blev han Adjunkt i Latin og Græsk 1822 og vilde af Kærlighed til det sidste Fag, især Homer, til at underkaste sig den filologiske Embedseksamen, da han i 1826 blev kaldet til Lektor i Filosofi ved Universitetet i Kristiania. Fire Aar derefter blev han Professor i Filosofi i København; han døde, 44 Aar gammel, i Foraaret 1838.