↩ Om hans indre og ydre Oplevelser paa denne Bane taler de to her paa ny udgivne Bind af hans Skrifter. Af Slægtens Bosted, »min Farfars gamle Hus« i Bondedrengens Vise (S. 72), har han givet et Billede, set fra Feriehjemmet i Præstegaarden (nu i Købelev ved Nakskov), i »Lægdsgaarden i Ølsebymagle«, der indleder andet Bind. Aanden deri er Holbergs, baade den komiske Opfattelse som i Jeppe paa Bjerget og den »latinske«, ironiske Stil som i de skæmtsomme Epistler, mens Billedet selv baade af Stedet og Personerne har en realistisk Præcision, der minder om Nutidens Skildringer af Folkelivet: fra Laaget paa Tjenestepigens Kiste til Madmoderen Maren, »Kvinden«, i dette Ords af Holberg ukendte Betydning, med Knappenaalene i Munden. Til samme Side falder de folkelige Viser, Poul Møller skrev som ung, foruden den nylig nævnte; men herimellem finder man ogsaa hans Forsøg i den oehlenschlægerske Romance, kendelige fra Forbilledet ved III det Kætteri overfor den romantiske Stil, som han deler med den senere jyske Lyrik fra Blicher til Aakjær og Johannes V. Jensen: naar han lader »Frøerne kvække rundt omkring i Kæret« til Tegn paa, at det er Foraar (S. 48) og Mandfolk arbejde i Varmen »i bare Skjorte«, d. e. uden Trøje (S. 3, 14). Imellem disse Poler ligger de Digte, han skrev paa en toaarig Sørejse til og fra Kina 1819-1821, især »Scener i Rosenborg Have«. De er i den plastiske Stil og har til sidste Forudsætning Homer ligesom tilsvarende Fremstillinger af »Menneskelivets Naturformer« hos Goethe og hos Poul Møllers svenske Aandsfrænde Erik Gustaf Geijer, hvis »Odelsbonde« og »Viking« svarer til Bondedrengens og Sømandens Vise (S. 72 og 76). Men Figurerne har en saadan umiddelbar Livsvarme, en saadan Aande i sig, at de ogsaa i Nutiden selv kan gælde som Forbilleder for lyrisk Menneskeskildring.