↩ Samtidig med at Læsningen af Poul Møllers Ungdomsdigtning oplyser den samtidige Digtnings Art og Udvikling, lærer Læseren den unge Digters Liv og Personlighed at kende. Den sidste er fuldest og friskest udtrykt i Novellen, hvis tre Hovedpersoner, Frits, Licentiaten og deres fælles Kritiker og Afstiver Bertel, alle har Træk af Poul Møller selv. Indenfor den her sammenstillede Gruppe af Elskovsdigte finder man Udtryk for hans første Forelskelse, der, som Udtrykket jævnlig røber, begyndte paa Skolebænken, og hvis Afbrydelse ved Pigens Giftermaal med en anden var det kraftigste Motiv til den homeriske Rejse til Kina, og derefter for en ny og anderledes virkende Skuffelse, der mødte ham V nogen Tid efter Hjemkomsten. En dybere Sorg fristede han, nogle Aar efter han var flyttet hjem til København, ved sin Hustrus Død 1834. Herom taler i forskellige Toner Digtet »Revuen« og Afhandlingen »Tanker over Muligheden af Beviser for Sjælens Udødelighed«, der ligesom Digtet er fremkaldt af en Trang til at fly fra det ydre Liv til »Tankens Ørn og Gravens Urner« (S. 109).