Møller, Poul Martin Uddrag fra Skrifter i Udvalg

Saaledes som disse Aforismer er i Grunden alt, hvad Poul Møller har skrevet, Brudstykker af et sammenhængende Hele. At han er saa elsket, med en Kærlighed, der kan holde Livet ud, det kommer for en Del deraf, at han ikke paatrykker sig nogen med en samlet Masse af Tykt og Tyndt eller en planfuld Udførelse af et System af Ideer. Han lader kun høre fra sig i Ny og Næ. Man læser ham, som man læser Breve fra en afdød Ven, der ikke mindst ved alt det, man læser imellem Linjerne og imellem Brevene, kommer helt levende til den efterlevende i hans Stue.