Møller, Poul Martin Uddrag fra SCENER I ROSENBORG HAVE

5.

Mads og Mikkel
Mikkel.
Mads! jeg tror bestemt, du dratter
Ned fra denne spinkle Gren.
Kors! hvor du faar Prygl af Fatter,
Hvis du brækker dine Ben.
Mads.
Tosse! det har ingen Fare,
For min Ryg jeg frygter ej,
Naar han ser til Stokken bare,
Løber jeg i Hast min Vej.
Mikkel.
Du kan løbe rundt om Bordet,
Hvis det skulde gaa saa galt.
Bare, Mads! du staar ved Ordet,
At vi deler ærligt halvt.
Mads.
Laan mig nu din Ryg forsigtig,
Ellers taber jeg min Skat.
85 Mikkel.
Sig mig, paa Parol, oprigtig:
Mads! hvad har du i din Hat?
Mads.
Skadeæg - du er saa bange!
Tror du da, jeg er en Tyv?
Kan du sige mig, hvor mange,
Skal du faa dem alle syv.