↩ Gertrud. Denne saftige Ballade er først trykt i anden Udgave af de Efterladte Skrifter efter Digterens Kladde, der synes at være fra 1818-19. Omkvædsordene er fra 9. Strofe af tilsat af den første Udgiver, i nærværende Udgave noget ændrede. Til Grund for dette Digt ligger en over hele Nordevropa udbredt, ogsaa af L. Tieck kendt, Skæmtevise (S. Grundtvigs Samling paa det kl. Bibliotek, Skæmtevise Nr 51), som Poul Møller, ligesom Ingemann (se dennes Levnedsbog S. 99 f), kan have hørt synge i sit 388 Hjem, og som er nær beslægtet med Visen »De hurtige Svar« (S. Grundtvigs Danmarks gamle Folkeviser Nr. 304). 21 Laus Tabaci. Den i Aarene mellem 1810 og 1820 vaagnende Studenterfølelse fik i Poul Møllers almen kendte Personlighed og snart efter i hans Poesi sit typiske Udtryk. I Poul Møllers nærmeste Omgangskres var man stive Latinere og ivrige Røgere: Latinen var her endnu Studenterfølelsens Organ og Piben dens Attribut. Nedenstaaende Vise har derfor foruden sit poetiske Værd kulturhistorisk Interesse. Den er digtet i Lighed med de to bekendte latinske Drikkeviser Mihi est propositum in taberna mori og Dulce cum sodalibus sapit vinum bonum og ligner især den sidste. Poul Møller skrev den til et Gilde i det latinske Disputereselskab Lycæum, hvoraf han var Medlem, vistnok efter 1822, da den ikke, som F. C. Olsen opgiver, er optagen i den første Udgave af Studenterforeningens Visebog fra 1822, som Poul Møller selv var med til at redigere. Derimod findes den i den anden Udgave fra 1833 og derefter i alle Udgaverne af Efterl. Skr. - 22 gnaviter saaledes O., Udg. graviter. I Udv. Skr. findes nedenstaaende Oversættelse ved Udgiveren : Tobakkens Pris.