↩ Klippens Tinde er Taffelbjergets flade Top. Hjemve. Dette Digt, der jo siger sig selv at være forfattet i Begyndelsen af den danske Sommerferie, i Rosen- og Jordbærtiden, er efter al Sandsynlighed skrevet kort efter Ankomsten til Manila (16. Juli 1820), som et Rimbrev til københavnske Venner. I fjerde Strofe hentydes til Navneligheden mellem Byen i Kap og Traktørstedet Constantia ved Charlottenlund; i femte menes med Udtrykket »Manilas Rønner« Havnestaden Cavite, hvis usle Hytter og uvidende Munke (»Klerke«) omtales i »Optegnelser paa Rejsen til Kina«. Skildringen af det østerlandske Vellevned i Str. 6 og 10 oplyses ved følgende Brudstykke af et Brev, som Poul Møller skrev hjem til sine Forældre fra Java, hvor han boede paa et Slot uden for Batavia hos den rige danske Købmand Haste: »De Riges Bopæle her giver en et Begreb om østerlandsk Pragt. Der er saa højt til Loftet som i store Templer. - Naar man i Middagsheden strækker sig paa en Løjbænk af Silke, tilviftes man Kølighed af Trælle fra alle Verdens Dele og af allehaande Kulører, som søge at læse i ens Øjne det Ønske, man ikke gider udsagt.« Næstsidste Strofe, som i denne, ligesom i 2. og 3. Udg. af Efterl. Skr. er sat i Klammer, findes i denne Form i Digtets ældste Tryk i Rahbeks »Tilskuerne« 1823, Nr. 47, men er udeladt i N. Krossings Poetisk Læsebog 1830, hvor Digtet er betegnet som et Brudstykke, og i A. S. (d. e. 402 Frederik Barfod): Poetisk Læsebog for Børn og barnlige Sjæle 1835-36 Nr. 116, hvor det i Anmærkningerne hedder: »Er ikke noget Brudstykke. Forfatteren har nemlig erklæret mig, at det Vers, der i Almindelighed gaar som dette Digts næstsidste, er en Tilsætning af Rahbek. Der stod rigtignok der en Gang et Grundbillede til den rahbekske Tegning, men det Vers har aldrig været trykt, og Forfatteren ønsker ej heller, at det nu sker«. Udtrykket har imidlertid en ganske Poul-Møllersk Karakter (P. M. I, 151), og Digteren har vistnok husket fejl, hvis han har antaget Rahbeks Forvanskning for at være saa grundig, som Udgiveren her antyder, At Mødre selv bærer deres Børn over Daaben var tidligere en almindelig Skik paa Landet. "Glæde over Danmark« - som Digtet kaldes i »Tilskuerne« - findes ikke optaget i Sangbøgerne fra 1820'erne og 30'erne. Det blev fremsagt af N. P. Nielsen ved Mad. Heibergs Aftenunderholdning paa Det kgl. Teater Nytaarsdag 1830, men synes først at være blevet almenkendt efter Digterens Død, da det ofte blev deklameret i private Kredse (jvfr. Hostrups "Genboerne") og ved offentlige Aftenunderholdninger.