↩ Det er da faldet ham ind, at denne Stemning kunde anskueliggøres under Billedet af en Rekonvalescent, der for første Gang efter et langt Sygeleje genser den blomstrende Natur. I Haandskriftet viser en Randnote: Slottets Spire - Knapper, ligesom de tilsvarende Optegnelser til det foregaaende Digt, det Synsbillede, der først dukkede frem for Fantasien. Af den ovenfor omtalte, vragede Indledningsstrofe til det foregaaende Digt er ogsaa dette Digt fremgaaet. Den dertil svarende Sentens i næstsidste Strofe indeholder den 407 homeriske (Iliad. VI 146), ogsaa i Bibelen (Sirak 14,18) forekommende Sammenligning mellem Bladenes og Menneskeslægternes Skifte paa den samme Stamme. Ved denne Følelse af genfødt Liv er Figuren et Modstykke til "En gammel Pedant« og til et Digt af Schack Staffeldt, som Poul Møller vistnok har haft i Tankerne, Sonetten »Manden«, der har til Motto Et in Arcadia ego (i den nedenfor meddelte Plan til en Fortælling, S. 180, glemmer Pedanten, »at han er ude af Arkadien«) og ender saaledes: »Nu spinder jeg mig ensomt ind / i Alvor, til af Ormens Alder / et andet Foraar mig fremkalder«. Et beslægtet Indtryk, af primitiv Livsfølelse i Modsætning til »anakreontisk« Livslyst, faar man ved at sammenligne Strofen: