Holberg, Ludvig Hans Mickelsen

Hans Mickelsen

B. L.

Salutem!

Jeg holder gandske ufornøden at tale noget til disse Comoediers Forsvar, thi det var kun at kaage op igien det som Sign. Just Justesen har saa tit prædiket om tilforn. Vil den gunstige Læser ikke lade sig nøje med det som tilforn er sagt, saa forsøg kun selv engang at skrive en Comoedie, ikke om D. Faustus eller Finke-Ridderen, men en Comoedie af Characteer, arbeid et heelt Aar at giøre den uskyldig, og see til alligevel om ikke en eller anden vil udtyde den paa sig. Det er alt hvad jeg har at sige denne gang, forbliver i det øvrige
Vostre treshumble Serviteur
H. M.

P. S. Apropos, om nogen skulde udtolke det som en Karrigskab at jeg ingen Exemplarer forærer bort af mine Bøger: Da er dette at merke, at saasom jeg skriver noget ofte, er jeg at ansee som andre Kiøbmænd, hvilke hvor resolute de end ere, forære de dog ikke gierne bort noget af de Varer, som de idelig drive Handel med. Thi saasom man har mange Kiendinger, kand man ikke forære en uden man ogsaa skal forære en anden. Handelen kunde ellers falde til en Banqveroute.