Holberg, Ludvig Nye-Aars PrologusNoter

Nye-Aars Prologus Noter

S. 431.
Prologus, lat. Fortale, Forspil. - Bande, Skuespillerbande, -selskab.

S. 435.
Dekket, Tæppet. - Apollo, lat. (gr. Apollon), Gud for Kunst og Videnskab. - Æsculapius, lat. Æskulap, Lægekunstens Gud. - Mercurius, lat. Merkur, Gudernes Sendebud. - Mars, den romerske Krigsgud. - Vulcanus, lat. Smedenes Gud. - Momus, Spottens og den bidende Ironis Gud. - Cupido, lat. Elskovsguden. - Bellona, lat. Krigens Gudinde.

S. 436.
besat med, dækket med, fuld af. - blier vaer, faar Øje paa. - fornemmer, bemærker. - Monsr., fr. monsieur, Hr. - Courage, fr. Mod. - end, endnu. - Bande, Skuespillerbande, -selskab. - fast, næsten, omtrent. - intet ret, ikke rigtigt. - er jeg ikke god for, kan jeg ikke, er jeg ikke i Stand til. - Mig foretâer, giver mig til. - hvor, hvordan. - stundom, af og til, undertiden.

S. 437.
Avind, Misundelse, Nid. - med Beskeed, forstandigt. - Spectatores, lat. Tilskuerne. - det volder, det skyldes, kommer af.

S. 438.
Brolegger-Stræde, se Bind IV, S. 331. - Doctor-Graden, Lægestanden. - Hvi, hvorledes, hvordan. - sette ... en Pille, give en Stikpille. - gandske, hel. - Pastorale, Hyrdeidyl, Kærlighedsidyl (som i Hyrdedigtningen).

S. 439.
Giække, Taaber, Tosser. - Interesse, Egennytte. - Acteurs, fr. Skuespillere. - Tragædie, først i Efteraaret 1726 spilledes forsøgsvis to Tragedier af Racine: Phèdre og Andromaque. - Mark, gammel Møntenhed (=16 Skilling); brugtes i Danmark indtil 1875. - tilforn, tidligere. - Pallas, Tilnavn til den græske Visdomsgudinde Athene. - Tvilling-Rige, dvs. det dansk-norske Fællesmonarki. - end mod, selv paa Trods af. - Phoebus, Tilnavn til Apollon. - Minerva, den romerske Visdomsgudinde, svarende til Grækernes Pallas Athene og ligesom denne tillige en krigerisk Gudinde. - Musæ, lat. Muserne. - Marte, af lat. Mars.

S. 440.
Cæsar, den romerske Feltherre og Statsmand Gaius Julius Cæsar (100-44 f. Kr.) var Forfatter til en Række politiske og historiske Skrifter. - dapper, tapper. - Alexander, Alexander den Store (356-323 f. Kr.). - Nordens Konge, Frederik IV. - lede, søge. - endrægtelig, i fuld Enighed. - Athenen, gammel Form for Bynavnet Athen. - decidere, afgøre. - Aristophanes, græsk Komediedigter (ca. 448-ca. 380 f. Kr.). - forhvervet, erhvervet. - Plautus, romersk Komediedigter (ca. 254-184 f. Kr.). - Molière, fransk Dramatiker (1622-1673). - heller, snarere. - florere, blomstre. - Augusto, af lat. Augustus, ro 445 mersk Kejser (27 f.-14 e. Kr.), under hvis Regering den romerske Litteratur havde sin Guldalder. - Virgilius, den romerske Digter Vergil (70 f. Kr.-19 e. Kr.). - Lovis le grand, Ludvig den Store, den franske »Solkonge« Ludvig XIV (1643-1715). - Elisabeth, den engelske Dronning Elizabeth I (1558-1603). - Dryden, engelsk Digter; levede 1631-1700, altsaa længe efter Dronning Elizabeth. - Tarv, Gavn, Nytte.

S. 441.
udi sær, især ved. - Smede, Smedje. Den rette Smede betyder den rette Plads, det rette Forum. - fordum Tide, gamle Dage. - skiøtte, bryder sig om, agter. - dyrket, dyrkede. - lovligt, jfr. tysk löblich, prisværdigt. - til denne Tid, indtil nu. - lader til, tillader. - Thalia, gr. Komediens Muse. - Sær, især. - Apollo... Ordet lagde, i en Prolog, som var skrevet af Frederik Rostgaard og fremsagt ved den første Forestilling paa Teatret i Lille Gronnegade.

S. 442.
slig, saadant. - rente, indbringe. - plat, ganske, rent. - Zar, Udsmykning. - Mit Selskabs, dvs. Skuespillerselskabets, Truppens. - Ynde, Yndest. - klygtig, kløgtigt, klogt. - volder, skyldes. - Tant, unyttig, værdiløs Underholdning. - skiønsom, indsigtsfuld, klogt dømmende.

S. 443.
erkiende, anerkende, paaskønne. - Madame, fr. Frue. - ikkuns, kun. - Fosterfader, Plejefader. - Joh. Ulsöe ... Rasmus Hammer, Skuespillerbandens mandlige Medlemmer samt Musikeren Peder Sparkiær. - Copist, Afskriver (af Rollerne). - Dicteur, fr. Sufflør. -