Indhold
- Guds besynderlige Forsyn for sine Salvede. I Anledning af den vor allernaadigste Konge nyelig beviiste Naadige Frelse, forestillet paa allerhøistsammes glædelige Fødsels-Dag i en høitidelig Forsamling paa Horsens Latinske Skole Morten Hallager 8°, 40 Peder Tetens, Skolens Rector 1772 20.03.1771
- Rede an dem hohen Geburts-Feste Seiner Majestät des Königs von Dännemark Christian des Siebenden den 29sten Jenner 1772 in einer Jüdischen Versammlung in hebräischer Sprache gehaltenm von Hartwig Weßely und nachhero von denselbem übersetzt. A.F. Stein 8°, 64 Hartwig Wesely 22.04.1772
- Forklaring over Esaiæ 47. Capitel fra det 1ste til 9de Vers. Indsendt fra Landet og nu til Trykken befordret. J.R. Thiele 8°, 30 ? 1772 07.04.1772
- Hellige Taler, afhandlede i Kabinettet paa Kronborg, for Dronning Carolina Mathilda, af Peder Hansen, residerende Kapellan ved Slots- og Garnisons- Kirken i Helsingøer. Sander og Morthorst 8°, 90 (+10) Peder Hansen 1773 23.11.1772
- En sand Christens Forhold i henseende til Gudelige Løfter. Betragtet i en offentlig Tale… den XI. Octobris 1771 som en aarlig Erindrings Dag om det Kongelige Vaisen-Huuses Stiftelse ved Bernt Sverdrup, Stædets Præst. A.H. Godiches efterleverske ved F.C. Godiche 8°, 56 Bernt Sverdrup 1772 28.02.1772
- Maalet hvortil Gud skabte Mennesker, forestillet i en Tale, holden i Dom-Kirken til Aftensang paa Fastelavns-Søndag 1772. af Asmund Reutz, L.N. Svare 8°, 36 Asmund Reutz 1772
- Et kort Forsøg. Esaiæ Bierg eller Kirkens tilkommende store Lyksalighed ved den Jødiske Nations Omvendelse til Jesum […] af Asmund Reutz, forrige Capellan til Eids Kald i Bergens Stift i Norge. L.N. Svare 8°, 53 (+3) Asmund Reutz 1772 01.07.1772
- Verden er et Paradiis for alle, saavel for de Vantroe, som for Guds Børn, skiønt i ulige Henseende og paa ulige Maade. J.R. Thiele 8°, 8 ? 1772 22.04.1772
- Communicanteres nødvendige Selvprøvelse. R. Møller 8°, 18 [Frederik Lütken] 1773
- Skaberens Viisdom og Godhed ved Synets Indrettelse. A.F. Stein 8°, 8 [Jacob Hegelahr] 1772
Alle forekomster
Gud sin Godheds utømmelige Kilde. Og hvo kan da nu tvivle, at Gud, som den uendeligste Godhed i sig selv, i sine Skabninger, og i sær imod os, ex vor Høiagtelse, Kierlighed og Tilbedelse værdig.