? Forklaring over Esaiæ 47. Capitel fra det 1ste til 9de Vers. Indsendt fra Landet og nu til Trykken befordret.

Forklaring over

Esaiæ 47. Capitel

fra det

1ste til 9de Vers.

indsendt fra Landet

og nu til Trykken befordret.

Kiøbenhavn 1772, Trykt og findes tilkiøbs hos Johan Rudolph Thiele, boende i store Helliggieststræde.

2

        

3

Bøn for Prædiken Herre helligste Gud! retfærdigste Dommere! Du som fortærer Sodoms Synder og brænder Gomorrhæ Vederstyggeligheder, hvo kan skiule Overtrædelser for Dit Ansigt og hvo kan flye for Din Aand? — Din Dom op- sluger de Ugudelige og Din høyre Haand er over de Hofmodige, men Du giemmer det gode for de Oprigtige og

4

4

er en Skiold for dem som vandre ustraffeligen! Lær os Herre at kiende Dine Veye og at giemme Dine Bud, lad ey de vanvittiges Afvendelse, slaae os ihiel og Daarers Tryghed forderve os. Lad os ey ligne Babels Dotter, hvis Blussel skal blottes og hvis Skam skal sees, thi Din Æres Majestet er ufordragelig og den Vrede Du truer Syndere med, er utaalelig; ney lad os Gud see Din Salighed og, alle Slægter skulle prise Dig. Lær os at Fjende vore Hierters Afvigelser og at søge Dig om Naade. Lad os med Ninive Indbyggere, i Støv og Aske bede om Din Naade og Du skal bønhøre os. Forgiæves ville vi skiule vore Hierters onde Raad for Dig Du Alseende', thi Dine Øyne ere aabne over alle Menneskers Børns Veye, til at give enhver efter sine Veye og efter sine Idrætters Frugt. Herre, barmhertige, miskundelige og langmodige Gud, Du som haver tilsagt Maade og Salighed for de Syndere som omvende sig, høye de Steen haar-

5

5

des Hjerter iblandt os, lær dem o! Herre at kiende sine Synder og angre sine Afvigelser, paa det de ey skulle blive bortkastede fra Dit Ansigt, paa det de ey naar Dagen kommer der brænder som Ovnen sulle blive som Straae. — Herre Du beviser os saa megen Godhed, og vi ere langt ringere end Din Miskundhed, Du tænker paa os Herre thi vi ere Dine Hænders Gierninger, Du udfrier os paa en ond Dag og Du frelser os af vore Fienders Haand. Min Gud, vor Konge, vi skulle ophøye Dig og love Dit Navn evindelig, vi skulle fortælle Dine Gierninger fra Slægt til Slægt, vi skulle kundgiøre Din Vælde for Menneskens Børn, alt Kiød skal love Dit hellige Navn, thi Du er den som giver Konger Frelse og udlod David Din Tienere fra et ondt Sværd. —

Dig Herre, Dig være Lov, Priis og Ære, alle Slægter skulle fortælle Din Ære og hele Jorden Din Lov, thi Du, Du er vor Konge og Du skal

6

6

regiere fra Slægt til Slægt, Halle- lujah! Amen.

Texten.

Esaia 47 E. fra 1te til 9de Vers.

Nedstiig og sæt Lig i Støv, Jomfrue Babels Dotter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Throne du Chal- dæers Dotter! thi du skal ikke mere komme dem til, at de skal kalde dig en om og kræsen! Tag Møller og maal Meel; blot din Lok, giør Skienklerne bare, blot Laarene, gak over Floderne. Din Blussel skat blottes, ja din Skam al sees; jeg vil Hevne mig og ikke falde an paa (dig) som et Menneske. Vor Gienløsers Navn er Herre Zebaoth; Israels Hellige. Sid tiendes og gak i mørket du Chaldæers Dotter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Niger! Jeg

7

7

var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav den i din Haand, du beviste dem ikke Barmhiertighed, du giorde dit Aagsaare svart over en gammel. Og du sagde: jeg skal være en Dronning Evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hierte, du haver ey kommet det sidste deraf ihu. Saa hør nu dette du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hierte, jeg (er det) og ingen ydermeere uden mig; jeg skal ikke sidde Enke og ey vide (hvad det er) at vorde Barnløs.

Indgang.

herrens Ansigt er imod dem som giøre ondt, at udrydde deres Ihukomelse af Jorden. Saaledes taler David i Psalm 341, 17 Vers. Ondskab sin viske Løn, ligesom Træet bær den bringer sin visse Løn, ligesom Træer bær sin Frugt. Vel taaler den langmodige Gud at Ondskab

8

8

til en Tid kan blomstre; vel kan en Asaph i Psalm 73. forarge sig over De ugudeliges verdslige Lyksalighed, vel kan Daaren ofte sige i sit Hierte, der er ingen Gud. Psalm 14, V. 18. Vel kan den ugudelige gaae frem og Skarn ophøyes iblandt Menneskens Børn af Psalm 12, Vers 9. Men dog skeer alt dette ikkun til en Tid. Naar Æblet er modent, falder det fra Stammen, naar høst: Tiden er, skal Herren rense Hveden og opbrænde Klinten. Evang. Math. 13. Naar Korah, Dathan og Abiram knurre for meget imod Herren, da opsluger Jorden dem Levende, 4 Mos. B. 16 C. naar Nebucad« nezars Hovmod bliver for stor, da forkynder. Den hellige af Himlene hans Straf. Naar Balthazar bliver for vellystig, da skriver Haanden paa Veggen hans Dom. Proph. Dan. 4 og 5 C. Saaledes taaler vel den langmodige Gud, til en Tid de ugudeliges Fremgang, deels for derved at give dem Tid og Rum til Omvendelse, thi Gud vil ey Synderes Død men at de skulle omvende sig og komme til Sandheds Erkiendelse. Den Ugudelige aflade fra sin Vey og den som ilde giør fra sine Tanker og omvende sig til Herren, faa stal han miskunde sig over ham, thi hos hannem er megen Forladelse, siger Guds Aand ved Propheten Esaiam i det 55 C. 6

9

9

og 7de Vers. Deels tillader Gud den Ugudelige nogen Tid at fremture, for derved som et Riis at straffe og advare det afvigende Folk. Saaledes tillod Gud de knurrende Israeliter at bides af gloende Slanger. 4 Mof. B. 21 C. Saaledes gav han dem ofte i sine Fienders Hænder lod dem sukke i Babylons Trældom og bukke under Assyrernes Aag. Men som en kierlig Fader ofte brænder Det Riis hvor med han har tugtet, saaledes giør og Herren med de ugudelige; Herren skal see ad ham, thi han seer at hans Dag kommer: hedder det i Psalm 37, V. 13. Naar Herren vil frelse Elisa, da staaer han de Syrier med Blindhed og deres egen Angest forfærder dem, naar han vil redde det i udhungrede Samaria. 2 Kong. 6 og 7de C. Og om end Gud ikke alletider udfører sine Rerfærdigheds Domme her i Verden, om han mellem hvert, lader een og anden ugudelig Simei, føre sine graae Haar med Fred i Graven, om han end mellem hvort forbeholder sin Straf til hin Dag, til den Dag der kommer som en Tyv om Natten, 2 Petri 3 C. til den Dag der kommer som en Snare over alle dem som boe paa Jorden, Ev. Luc. 21 C. saa skal dog Straffen vist komme, thi overtrædere stal ødelegges tilsammen og den ugudelige udryddes paa det

10

10

sidste af Psalm 37, V. 38. men omendskiønt, Straffen hviler over den ugudeliges Hoved, skiønt Øxen ligger allerede hos Roden af Træet. Math. Ev. 3 C. V. 10. Saa er dog den langmodige Gud, tillige faa barmhiertig; faa naaderig, at han ey bortrykker alle Tider Synderen, midt i sine Dage; Herren er god og oprigtig, derfore underviser han Synderen paa Veyen, siger David i På, 25, Vers 7. Gud er Troefasthed og uden Uretfærdighed, er han retfærdig, hedder der i 5 Mos. B. 32, C. V. 5. Herren er oprigtig og der er ikke Uret i ham i Psalm den 92, V. 16. Han giver os ey allene Tid til Omvendelse, men han advarer os tillige at af- staae fra Synden, at omvende os og undgaae den tilkommende Dom. Samviggtighedens Lov er skreven i alle Menneskers Hierrer dens Advarsel er tilstrækkelig nok, naar vi ey ville være døve imod den som Otterslangen imod en Maneres Røst. Gud advarede fordum Israeliterne og Hedningene ved sine Propheter, men da Guds Ord er daglig iblandt os Da vi have er fast prophetisk Ord, 2 Ep. Pet. 1 C. V. 19. og da vi have Mosen og Pro- pheterne, faa lader os høre dem. Ev. Luc. 16 C. 29 V.

11

Vi ville uden nogen videre Fortale begive os til vor Text, hvoraf vi seer Herren truer Babylon med dens Ødelæggelse, og af denne Text ville vi uddrage til Betragtning folgende 3de Hoved Stykker: nemlig

1) Hvormed Babels Dotter trues?

2) Hvo der truer Hende? 3) Hvorfore den trues ?

Angaaende det 1ste Stykke nemlig: hvormed Babels Dotter trues, da trues den a) med sin Vældes og Herredømes b) med sin Friheds. c) med sin Æres, Forliis. Det hedder strax i Begyndelsen af vor Text: nedstig og sæt dig i Støvet Jomfrue Babels Dotter, her er ingen Throne du Chaldæers Dotter, mand skal ey mere kalde dig en om en kræsen. — Her giver Guds Aand ved Propheten tilkiende: ar Babylonierne skulde miste deres Herredomme, at den Stad Babylon der havde været som en Droning og Herskerinde skulde nu fornedres at det skulle saae den som Propheten Jeremias siger: fornedrer Eder sidder ned, thi Eders Hoved Smykker ere nedfaldne (ja) Eders deylige Krone. 13 E. V. 18. og som der staaer i Begrædelsens

12

12

Bogs 5 C. V. 16. vort Hoveds Krone er affalden, vee os nu, thi vi have syndet, og som der hedder hos Ezechiel: Saa sagde den Herre Herre tag bort Huen og løft Kronen af 21 C. V. 26. Den stulle nedstige og sætte sig i Støvet, herved tilkiende gives dens dybe Fornedrelse Det var en Skik hos de gamle, ved bedrøvelige Tilfælde, ak sætte sig i Støv og Aske , at strøe Støv paa deres Hoveder m. m. for derved at betegne sin Sorrigs Hæftighed og Fornedrelses Dybhed. Saaledes sadte den fromme Job sig i Asken, da han havde mistet sin Rigdom, glæde og Sundhed, af Jobs B. 2 C. V. 8. Saaledes sadte Niniviterne sig i Asken, da Jonas havde forkyndet deres Straf af Jon. Proph. B. 3 C. O! mit Folkets Dotter ombind en Sæk og velt dig Asken og giør dig Sorg siger Jeremias i det 6 C. 26 V. Saaledes skulde nu og Babels Dotter fornedres fra Mægtighed til Uselhed, fra Thronen til Støvet fra en Dronning til en Slavinde. Hun som før havde været en øm og kræsen, ja som der staaer i 5 Mos. B. 28 C. 26 V. saa øm og kræsen at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, hun skulde nu ike allene miste sin Throne sit Herredømme, men og b) sin Frihed og komme i en haanlig Trældom , hvilken betegnes med de Ordt Texten:

13

13

tag Møllen' og maal Meel. Det var en Skik iblandt de Tiders Folk, at Slaver fangene og saadane som mistede deres Frihed,

bleve brugte til at arbeyde i Mølle Husene.

Da Samson var grebet af Philisterne, maatte han male i Fangernes Huus, Dom.

B. 16. C. Tieneste Qvindens første fødde Søn som er bag Møllerne hedder det i 2 Mos. B. 11 C. V. 5. hvilken i samme Bogs 12te

C. 29 V. kaldes den fangnes første fødde i Fængslets Huus. At arbeyde i Møllerne var altsaa ey allene, et slavisk et Trældoms Arbeyde, men en haard og haaelig Straf og denne forkyndes just Babels Dotter, den ømme den kræsne skulle miste Regimente Throne og Frihed og komme i er haaeligt Fængsel og ey der allene, men hun skulde c) tillige blive forhaanet og foragter, din Blussel skal blottes og din Skam skal sees, staaer der i vor Text. Jeg vil samle alle dem som du elskede, med alle dem som du hadede og blotte din Blussel for dem og De skal see alle din Bluffel, hedder deri Eje. 16 C. 37 V. Jeg vil borttage min Uld og min Hør (som hun havde) at skiule sin Blussel med, siger Hosias i hans Proph. B. 2 C. 9 V. Jeg vil lade Hedningerne see din Blussel og Rigerne din Skam, saaledes taler Nahum i der 35

14

14

C. 5 V. intet kan være bittrere for et Menneste end Beskiæmmelse og Forhaanelse. Noah bander sin egen Søn Cham eller Canaan, fordi han havde blottet sin Faders Blussel af 1 Mos. B. 9 C. der er en Skamfuldhed som fører til Synd og der er en Skamfuldhed som fører Ære og Gunst, siger Syrach in hans Viisdoms B. 4 C. 24 V. lad mig ikke be- skiæmmes, at mine Fiender skulle ike fryde sig over mig, beder David i Psalm 25, V. 2. kan Prædikeren lære os i det 7de Capit. a) at et god Navn er bedre end en god Salve faa see vi letteligen, hvilken betydelig og haard Straf Forhaanelsen er, og følgelig hvor vigtig en Erudsel, der udgaaer imod Babels Dotter. Ærens og Friheds Tab, ere bittre Plager for et hvert Menneste, og dobbelt bittre, jo større Den Stand er fra hvilken man nedstødes, jo betydeligere den Magt, og Frihed man har tabt. Kan et Menneste af den ringeste Herkomst, som aldrig har kient andet en Skyggen af den minste Lykke kan den være utrøstelig over sammes Tab? hvad maa da ikke den, som skal stifte sin Throne med Støvet, sin Ære med Spot, sine ømme og kræsne Dage med Fængsel, der med den udydige og stolte Dronning Wafthi skal forskydes af Esters B. 1 C. der med Ba-

15

15

bels Dotter skal nedstige fra sin Throne og med Chaldærnes Døtter sidde tiendes og gaae i Mørket?

Vi have nu da efter løfte betragtet, hvormed Babels Dotter trues vi have seet det er med Hendes Vældes Friheds og Æres Forliis, vi have kortelig beregnet denne Strafs Vigtighed nu ville vi da og betragte for det andet: Hvo der truer Hende?

Og da siger vor Text i det 3de Vers: Jeg vil hevne mig?

Ved ene og Allene at betragte det blotte Udtryk, der Majestetiske Ord Jeg, begribe vi lettigen hvo Hevneren er, nemlig at det er den som i 2 Mos. B. 20 C. 2 V. siger: Jeg er Herren din Gud. Hvilket igien tages i 5 M- B. 5 C. 6 V. og i Psalm 81 V. 11. der er den som i benævnte 2 M. B. 20 C. i det 5. V. siger Jeg Herren din Gud en nidkier Gud & c. som i Esaiæ 41 C. 13 V: siger, Jeg er Herren din Gud, frygt ikke; Jeg. Jeg hielper dig. Den som siger til Job Jeg vil spørge dig, hvor var du da Jeg grundfæstede Jorden? og Jeg sagde: hid skal du komme og ikke længere. Af Jobs B. 38 C. 3-4 og 11 V. den som i Esaiæ 45 C. 19 B. siger: Jeg er Herren som ta-

16

16

ler Retfærdighed, og i det samme Capitels 23 V. Jeg haver soret ved min Retfærdighed, som i Esaiæ 46, 9 V. siger: Jeg er Gud og ingen mere, ja Jeg er Gud og ingen er som Jeg. Den som i det 2 Cor. 6. siger. Jeg bønhørde dig i den behagelige Tid. Vi see at dette Jeg ingen anden er end Gud som her truer Babels Dotter, det sees tydelig af det efterfølgende i vor Texten 4de Vers, hvor der hedder vor Gienløsers Navn er Herre Zebaoth; Israels Hellige, her see vi tydeligen hvo det er som truer, der er den om hvil» ken Jeremias taler saaledes: du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herre Zebaoth, Jeremiæ 32 C, 18 V. og i det 10 C: 16 V. Herre Zebaoth er hans Navn. Det er den samme om hvilken Esaias siger i det 43 C. 3 V. Jeg er Herren din Gud Israels hellige din Frelser og i det 14 V. saa sagde Herren Eders Gienløser Israels Hellige for Eders Skyld sendte Jeg til Babel & c. Det er den salige om hvilken David i Aanden raler saaledes: Babels Dotter du som skal vorde forstyrret! Salig er den som dig betaler for din Betalning som du betalede os med. Om denne Hevnere siger Jeremias i det 50 C. 29 V. Betaler den efter dens Gierning som den giorde, thi den haver handler hofmodig imod Herren imod Israels

17

17 Hellige, og i det samme Capitels 31 V. See! jeg vil til dig du Hovmodige, siger Herren Zebaoth. Hevneren og den som truer Babels Datter er da den store Jeg, den Israels Hellige, den Herre Zebaoth, den, om hvilken David synger : Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestet og Herlighed, han ifører sig Lys som et Klædebon, og udbreder Himlen som et Gardin, han giør de tykke Skyer til sin Vogn, han vandrer paa Veirets Vinger. Psalm 104, Vers 1. 2. 3. Men denne store Gud hevner ikke uden Aarsag, og som han selv siger i vor Textes 3die Vers, ikke falder an, som et Menneske; thi Mennesker hevne sig desværre alt for ofte af ubetydelige Aarsager, og indhylle alt for ofte sin Hen under laante Masker, da Guds og Kongens Navn, Helligdoms og Rettens Ære alt for ofte er Skiulet, for et ondt Hiertets Hensigter, ja vel mangt et Kys er Forbudet for en Joabs Sværd af 2 Sam. B. 20 C. 9 og 10 V. men da alt saadant er langt fra Gud, hvis høyre Haand er fuld af Retfærdighed, som det hedder i Psalm 48, V. 11. faa maae vi sluttelig begribe at denne betydelige Trudsel imod Babels Datter maae have en høyst vigtig og billig Aarsage og ville derfore nu efter Løfte, som vort 3die Hovedstykke, betragte:

18

18

3. Hvorfore Babels Datter trues? og er Det da fornemmelig a) først for dens Tyrannie imod Guds Folk, b) for dens Hovmod og Sikkerhed, c) for dens Vellystighed. Angaaende dens Tyrannie, da siger vor Text derom i der 6te Vers: Du beviiste dem ikke Barmhjertighed, dit Aag var saare svart over en Gammel. Vi maae mærke, at dem her tales om, ere Israels Børn, hvilke Herren for sine Synders Skyld, havde til en Tid givet i sine Fienders Hænder og ladet dem bortføre til Babylon i Fængsel og Trældom. Over disse var det, at den stolte Babels Datter gjorde sit Aag saare svart. Og er det over dette svare Aag Jeremias klager, naar ver hedder i Begrædelsens Bogs 5 C. Vor Arv er vendt til Fremmede, vore Huse til Udlændige, Tienere herske over os. De krænke Qvinderne i Zion, Jomfruerne i Judæ Stæder. Fyrster ere hængte ved deres Haand, de gamle Personer blive ikke ærede m. m. 2, 8-11 og 12te V. I veye Eders Hænders Fortrædelighed i Landet af. Psalm 58, 3 V. Børn trænge mit Folk, og Qvinder herske over det, heddet det i Esaia 3 C. 12 V. og naar Guds Aand ved Propheten Jeremias spaaer om Babels Ødeleggelse ved de Meder og Perser, siger han iblandt andet, det skulde skee fordie; I frydede Eder, da I plyndrede min Arv, for-

19

19.

di I tage til, som en Kalv i Græs, og vrinskede, som de stærke Hæste. 50 C. 11 V. Saa Fulde og Babel straffes for sin Hovmod, derom siger Texten i det 17 Vers, og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen. Intet er almindeligere, end at Men- neskens Børn i deres Synder biiver hovmodige og sikre. De betragte sin Magt, som noget de have sig selv at takke for, ja De ophøye sig over Gud, og sige med en Nebucadnezar. Hvo er den; Gud som skal frelse Eder af mine Hænder? Daniel 3 C. 15 V. Men naar en Herodes hovmoder sig og ey vil give Gud Æren, da slaaer en Herrens Engel ham Apost. Giern. 12 C. 23 V. Ydmyger Eders under Guds vældige Haand, hedder det i Petr. 1 Ep. 5 C. V. 6. og i Jacobi almindelige Ep. 4 C. V. 6. Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade. Men Babels Datter var stolt i Tryghed, og tryg i sin Hovmod, hun sagde, Jeg skal være en Dronning evindelig, i Joh. Aab. 18 C. 7 V. hedder det om Babylon: Jeg sidder en Dronning, og er ikke en Enke, og skal ingenlunde see Sorrig, og i Jeremiæ 50 C. 29 V. thi den haver handlet hovmodeligen imod Herren. Men den Israels Hellige den Kongers Konge, som giør alt, hvad ham

20

20

behager i Himmelen og paa Jorden, i Ha- vet og alle Afgrunden af Psalm 135 V. 6. Han havde. besluttet anderledes, han vilde nu giøre en Ende paa dens Regimente, han vilde nu frelse sit Folk af dens Tyrannie, han vilde nu den skulde nedstige af sin Throne, han vilde nu, som det hedder i Jer. Proph. Bog. 51 C. 1 V. opvække imod Babel er forfærdeligt Veir, og som det hedder i samme Cap. 56. Der er kommen en Ødeleggere over den, over Babel, dens Vældige, ere grebne og dens Buer er brudte. Nu vor Timen kommen, at den skulle straffes for sit; a) Tyrannie, b) for sin Hovmod, og c) for sin Vellyftighed, og her om siger vor Text i det 8de V. hør nu dette, du Vellystige, som boer tryggelig & c. Dens Vellystighed beskrives os tydelig mange Stæder i Johannis Aabenbaring. Johannis kalder den iblandt ander Dievlenes Bolig, og hver ureen Aands Forvaring, han siger: Hedningerne have drukket af Lens Horeries Giftes Viin, og Kiøbmænd paa Jorden ere blevne rige af dens mægtige store Vellyst. Aabenb. B. 18 C. 2. 3 V. Ørkesløshed, Ømhed og Kræsenhed føder gierne Vellyst, ven Vellystige giver alle sine Lidenskaber og Tilbøyeligheder Tøylen,

21

21 Overdaadighed, Frækhed, Kaadhed, Løsagtighed ere Vellysters Frugter. Som Soen velter sigaf Støver i Dyndet, saa- ledes henrives den Vellystige fra den ene Synd til den anden. De ophidsede Liden- skaber føge Fyldestgiørelse, Fyldestgørelsen opvækker nye Begierligheder, og tusinde gif- tige Frugter opspire af den samme Rod. Ærbarheden krænkes, Velanstændigheden trædes under Fødder, Velanstændighed og Ærbarhed, de kostelige Juveler , der ere ligesom Skiltet for er dydigt Hierte; thi om- endskiøndt Lasterne ofte laane Dydens An- seende, om endskiøndt tidt en Ulv gaaer i Faareklæder, Marthæi 7 C. om endskiøndt en pharisæisk udvortes og hykkelsk Tvang alt for ofte bruges, saa bestaae dog disse Skindyder ikkun til en Tid, thi hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det sidste af hans Mund er en ond Galenskab, siger Prædikeren i det 10 C. 13 V. Og hvorledes et Træe er rygtet, viser Frugten derpaa, hedder det i Syrachs Viisd. B. 27 C. 6 V. Af deres Frugter skal man kiende dem, thi man kan ey sanke Viindruer af Torner og ey Figen af Tidsler. Matth. 7 C. 16 V. Saaledes er Frækhed og den for- nærmede Velanstændighed enhver Vellystig

22

24

Babels Datters Skilt; men dens Ende bliver og med Chaldæernes Datter i Forstyrrelse og Mørkhed, dens Pauluner skal forstyrres, og dens Gardiner blive borttagne i et Øyeblik, som Det hedder i Jeremiæ 4 C. 20 V. Jeg stillede Snare for dig, og du er ogsaa fangen Babel, Vee over dem, thi deres Dag er kommen, deres Hiemsøgelsers Tid, Jeremiæ 50 Cap. 24-27 V. Han har ladet deres Uret komme tilbage over dem, og skal udrydde dem for deres Ondskab, Herren vor Gud al udrydde dem, af Psalm 94 Vers 23. Jeg haver ogsaa opslaget dine Sømme over dit Ansigt, og din Skam er seet. Jeremiæ 13 C. 26 V. Alle, som gaae frem for Babel, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager, hedder det Jerem. 50 C. 13 V. Herren skal sige til Babels Datter, som han fordum sagde til Israel: det er min Lyst, at Jeg vil tugte dem og Folk skal samles over dem, naar Jeg binder dem for deres 2de Misgierningers Skyld. Hosea 10 C. V. 10. Der skal komme to Ting over den paa en Dag, at blive Barnløs og Enke, hedder det i det 9de V. i samme Capitel, som vor Text er taget af; thi Ont skal dræbe en Ugudelig, og de, som hade den

23

23

Retfærdige, skal dømmes skyldige, af Psalm C. 34 V. 22. Saa skal da Enden paa Babels Tyrannie, Hovmod og Vellyst blive Formørkelse, Vanære og Trældom, de Ugudelige skal ey kunde redde den, og de Retfærdige skal glæde sig over dens velfortiente Straf; ja, naar Babel, naar den store Hore er falden, da skulle de Hellige og Retfærdige raabe Hallelujah, ja de skulle raabe anden gang Hallelujah, thi Hendes Røg gaaer op i al Evighed, af Joh. Aa- benbaring 19 C.

Nu have vi da betragtet, hvormed Babel trues, vi have seet Trudselens Vigtighed, vi have erfaret, at den, som truer, er den evige Gud, hvis Retfærdighed vil, og hvis Almagt kan udføre sine Domme, vi have tillige seet, hvorfore Babel trues, nemlig for dens store, mange og vedderstyggelige Synder , lader os herved opvækkes til Eftertanke, og lad denne Eftertanke bringe os til, af denne Text og dens Betragtning, at uddrage os følgende Lærdomme: Lader os Elskelige af alle Ævner skye Synder og Laster, thi Gud er en fortærende Ild imod Synden hans Retfærdighed er som Bierge, og hans Domme er en stor

24

24

Afgrund, siger David i Psalm 36 V. 7. Lader os vogte os for Sodoms Uteerlighed, og ey besmitte os med Babels Datters Vederstyggeligheder! Lader os Eye hendes Tyrannie, og ey giøre vort Aag svart øver de Gamle ; vogte eder, I som ere Herskestanden, at I ikke misbruge den til de Undergivnes Fortrykkelse og Forargelse, søger ikke med en Rhoboam at true Folket med Skorpioner, efter den uforstandige Unges Raad. 1 Kong. B. 12. Lader ey den unge Achitophel, men den erfarne Hoisai tale i Raadet, værer ikke som den utugtige Jesabel, og fordome ingen uskyl- dig Naboth, af 1 Kong. B. 21 C. og I som nogen Magt i et Land ere betroede, giøre ikke med den Belials Mand, den Se- ba, noget Oprør imod den fromme David. 2 Sam. B. 20. Beskylder ikke med den uredelige Aba nogen falskaiigen for Kongens Ørne. 2 Sam. 16 C. Opløfte ikke med de uredelige Tienere Bigtham og The« res eders Haand imod Kongen. Esters B. 2 C. Misbrug en med den falske og uværdigen ophøyede Haman, Ahasveri Navn Seigl og Ring, til de Uskyldiges Ødeleggelse. Est. B. 3 C. Ophidse ikke med Doeg den Edomitiske Konge imod Herrens Præ-

25

25

fler.’ 1 Sam. 22 C. Thi ellers skulde I blive straffede med den ulydige Absalon, nedstyrtede med den ugudelige Jesabel, miste Hovedet med den oprøriske Seba, og hænges som den troeløse Haman, thi Overtrædere og Syndere skal sønderbrydes tillige, og de, som forlade Herren, skal aldeles omkomme, hedder der i Esaia 1 Cap. 28 V. Og I, som ere i den mindre Stand, bruge ikke Tyrannie, og giøre ikke eders Aag svart over hinanden indbyrdes! holde ikke Kiød for Eders Arm, forlader eder ikke paa de Mægtigeres Hielp, for derved at Undertrykke Eders Medbrødre, thi Herren er en Hevnere over alk dette ! Qvæler ikke Eders Medtiener, som den skalkagtige Svend. Matthæi 18 C. Hvo som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som giorde ham, men hvo som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham, siger Salomon i Ordspr. B. 14 C. 31 V. Giører ey Eders Aag svart over hverandre med Bagvaskelse, thi en Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug. Ordspr. B. 18 Cap. V. 8. Ikke med Urerfærdighed, thi hvo som faaer Uret skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende, Ordspr. B. 22 C. V. 8. ikke med Ubarmhier

26

26

tighed, bedrøv ikke en hungrig Siæl og forbitre ikke nogen i hans Armod, Syrachs B. 4 Cap. 3 V. ikke ved Forhaanelse og Bebreydelse, bebreyd ikke et Menneske (noget), som vender sig fra Synd, kom ihu, at vi ere alle (værd) at lastes, Syrach B. 8 C. 6 V. ikke ved Aager, du skal ey være imod den fattige som en Aagerkarl, du skal ikke legge Aager paa ham. 2 Mos. B. 22 Cap. V. 25. Kort, man skal i ingen Maade fortrykke sin Næste, thi det er at giøre sit Aag svart over ham, og det er Babels Datters Tyrannie, hvilket vi skulle flye tilligemed hendes Hovmod og Sikkerhed. Hovmod er en Rod til alt Ont, en Aarsag til all Ulykke, den lærer os at glemme vor Lydighed imod Gud; den Ugudelige, for hans Næses Høyhed, søger ikke Gud, af Psalm 10 Vers 4. Hovmod giorde af en Lysens Engel en Diævel, af de uskyldige Paradieses Beboere, Synden og Døden undergivne Mennesker, opløst dig Jordens Dommere, giv Betalning igien over de Hovmodige, beder David i Psalm 94 Vers 2. Hovmod lærer os at blive ulydige imod Mennesker, den lærer os at brække Pligter, Eed og Løfter, for at fyldestgiøre vore stolte Begierligheder- Jordens

27

27 Konger ere Guder paa Jorden, men hvor ofte udrækkes ikke Haanden efter den forbudne Frugt, allene for at blive disse Guder lig. Det er ey allene den verdslige, men Den aandelige Hovmod vi bør vogte os for. Ydmyger Eder for Herrens Ansigt, saa skal han ophøye Eder, af Jacobi Alm. Ep. 4 C. 10 V. Maae en Paulus selv klage, at ham var givet en Pæl i Kiødet, paa der han ey skulle ophøye sig, af 2 Corinth. 12 C. saa bør saa meget mere et hvert andet skrøbeligt Menneske vogte sig for den aandelige Hovmod ligesaa vel som for den verdslige, thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmygge giver han Naade, af Petri 1 Epistel 5 Capikel 5 Vers.

Endelig skulle vi og vogte os for Babels Datters Vellyster. Under det Ord Vellyst indbefattes utallige Ting. Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt Eder? er det ikke af Eders Vellyster, som stride i Eders Lemmer, siger Jacob i hans Alm. Ep. 4 C. 1 V. Vi skulle Eye al Kiødslyst, al Øyenslyst, vi skuller efter Apostelens Formaning-, holde os fra kiødelige Begiærninger, fom stride imod Siælen i Petri

28

28

2 Cap. 11 V. thi den, som er vellystig, er levendes død, siger Paulus i i Timoth. 5 Cap. 6 V. Kort, vi skulle vogte os fra alle Babels Synder, paa det vi ey skulle ta- ge en lige Ende med Babels Datter om hvilken Jeremias siger: Babel er hastelig falden og sønderbrudt, hyler over den Esaiæ 51 C. 8 V.

Herre, retfærdige Gud! du som kiender alle Anslage, og betaler enhver efter sine Hiertes Tanker, du adsplitter de Ondes Raad, og borttager de skiulte snarer og du, du udfrier os alle paa en beleylig Dag! hvor have vi ikke Aarsage at rakke dig fordi du haver friet os fra det Aag, som var svart baade over Unge og Gamle. Vi have seet dem iblant os, om hvilke vi maatte sige med en David: Jeg saae en Ugudelig, som var en Tyran, hvilken udbredede sig som en Indfødt, der grønnes. Ps. 37 V. 35. Vi have seet den Daarlige, der torde tænke med en, Nabal; der ere nu omstunder mange Tienere, som rive sig hver

29

29

af fra deres Herres Ansigt, 1 Sam. B. 25 C. 10 V. Babels Vellyster og Vederstyggeligheder have vanhelliget os. Men du, du Herre! du haver frelset os, du haver giort vore Fienders Anslage til intet, Du haver blottet deres Blussel, og ladet deres Skam sees, du haver seet i Naade til din vanhelligede Arv, du haver borttaget Tyrannernes Aag, og udfriet David din Tienere med en stærk Haand. Din Hielp kom uventet, og vi maae siunge med Psalmisten: da Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende. Psalm 126 Vers 1. Ja vi erfare, vi see vi maae og vi skal bekiende at vor Gienløsers Navn er Herren Zebaoth, Israels Hellige. Vi al bekiende med en Assuria, at du i Sandhed og Dom haver ført alle disse Ting over os for vore Synders Skyld.

30

30

Men da du haver frelset os efter din store Barmhjertighed, saa skal vi sige med en Manasse: Vi ville love dig alle vore Livesdage, thi al Himlens Hær lover dig, og din er Æren i all Evighed,

Amen!

31

        

32