...'ide 24 drøftes 3Silf:al&et Bor, -ord, de to Ord, der i kriften har et d og ikke har det, og det siges, at i Skriften har vi her to Plereiaer, Derefter tages de samme Ord i Talen* isolerede, og saa bestemme« de som et ilerem, idet Indholdsforskeilen be .ragtes som Varianter af saraae invari- aat. I..&M lilt senere oplyses .let, at denne Analyse ikke er tilstrækkelig, men at vi ogsaa maa so paa deres ...tyreiser, o g saa kommer i til dot iesultat, at .ske. den bestemte Form af od (der kan vare to Ting, naar det udtales isoleret* tantede!» Virvar), naar- let bliver bøjet bliver to Pleremer. ug ondulig siges der igen et i ued# senere i ogen, at vi ogeaa kan have Skibs uver,' der bøjes i menus, og her iirnvms & om Ji-cs ampel lod, der alteaa æ eabsrt er opfattet som et ©g samme Flere«, der kan bøjes i Genus* koden og Rodet. Jog vil ikke lave daarlige Vitt . .ar, men det forekommer mig i/vie helt klart, hvordan man her skal betragte denne noget ustabile Størrelse Pierem. Hu tror jeg nok, jeg har konstateret, at der er en no et ujtsvn Brug af Ordet, idet det bruges , som Hjelmslev vistnok vil have let, kun om Indholdssiden, men saaledes at Holt undertiden foruden Indholdssiden medtager Stammen af dette Indhold, .an denne eventuelle Uklarhed vil Hjelm- sie maaske uddyba normere. le, for at vende tilbage til dette Eksempel Bord udtalt isoleret, s&akan dette tenornen betragtes fra to ilder, nemlig dels fra den talendes, dals fra tilhørernes. iu er let temmelig givet , at naar den talende siger Ordet isoleret, har han eet bestemt af disse i lunkerne méd alle iboende o tyrel;:, er og andre askaber. anderledes er det for 'ti lir ireren, hvis i-xke hans Opmærksomhed ved .'.ammen- hangen eller situationen er rettet imod et bestemt af dem. Vi har jo da forøvrigt mere end to ur I, der saaledes falder »emmen i udtalens møblet, i edskabet, Præsens af at bo, Havn paa berøm Atomforsker, og en Skibsplenkej men. efter Holts Bog skulde alle disse Ting, naar de udtales isoleret, p»® b . - >ede om at faa ryddet bort. Por mig har det altid staaet som et .a 1 at lerernet var en konstant størrelse, der gik igennem ordet i alls lets Fora.-ar, ligegyldigt om det var bøjet eller ubøjet, i alle Stillinger og Anvendelser.