konverterede Morfeaer eller konverterede Prosodemer. Karakteristikken er de fundamentale dxponentei’s Enheder, Enheder af fundamentale lørfemer eller fundamentale Prøso- deaer. f*hand bestaar i Indholdet af et Tema, hvortil der er knyttet en karakteristik# Heri findes nogle Ltørrelser} hvilke der skal staa i den, afh nger af, om de virkelig kan vises at være styrede oaa den specifikke .aade, jeg angav før. Traditionelt vilde man sige, at der indgik Kasus, Mumerus o.s.v. , men for hver maatte man undersøge, om det kan være styrende. Denne Undersøgelse mangler hos Holt, derfor ved man ikke, OG', det er fundamentale ^orfemer eller 03. -eget afgørende er den helt lose laade, hvorpaa man har opereret med Styrelsesbegrebet. -«an kan anvende Styrelses'begrebet i meget vid Forstand, som jeg har gjort det i forskellige Arbejder og i Forelæsninger i .Aarhus. Det er iriaaske til syvende og sidst derpaa det beror, at det- er den Anvendelse, der ogsaa findes her i Bogen, Der er ikke noget i Vejen for - i Stedet for at bruge det for Begyndere ubehagelige Apparat med Selektion o.s.v. - at tale om x.tyr. Ise. Derfor vil jeg ikke have noget imod, at man vælger den Terminologi} det er jo bare en Konveh- tion at man siger, at Forholdet mellem Tema og Karakteristik vil vi her kalde an Styrelse. iSnfin, det kan vi sagtens blive enige om, men det som er afgørende, er at vide i hvilken ile thing Styrelsen gaar, altsaa ogsaa at vide, hvad der er styret, og hvad der er styrende, og her er der ikke noget sikkert Kriterium i Holts Fremstilling, og tyreiserne gaar, maa jeg have Lov at sige, i de mest overraskende Retninger. Det er jo sagt nogle Steder, .ide 28 og 46, at Retningen er defineret ved hvad der er den forude . ■ don forudsatte, men det er alet ikke .overholdt. Det maa efter min . oning være som ;ogeby agde, saaleles at det er Temaet i det sproglige Ind- hold der er selekteret af Karakteristikken, det er Temaet, der er styret (naar man bruger Ordet Styrelse i videre Forstand) af Karakteristikken og ikke omvendt, og det som er Holts Hoved- emne i denne Bog, traditionelt set Ordkla serne, er efter hans Metode en Lære, ikke om i leremer, men om Temaer, altsaa en Tematik. I temaer indgaar der som Bestanddel dels Pleremer, dels konverterede horfetaer. Det er en Lære om Temaer, der søges klassificerede ved Hjælp af Kriterier hentede fra de Karakter!- stikker, de kan forbindes med (det er bedre at tale om Forbindel- se end om htyrels©' har). Det er i Virkeligheden bare en Formali- sering af den klassiske Ordklasselære, for ler er en hel Del af de klassisk© Ordklasser, der groft kan overføres til en saadan Betragtaingsmaade, men det klassiske Ordklassesystem er naturligvis meget ufuldkomment} for nogle af dem kan man kun give en semantisk Definition, for andre kun en ganske vag