hvis ds med dette har denne Egenskab, hvad de ikke havde* Dette er fuhkHønelt forskelligt fra, at "større end mig” trænger til Analyse, hed Hensyn til som er det tvivlsomt, om det altid kan forbindes med verbale &iørfeiaer, Holt har selv været i tvivl om .fat alys en Bide 75* som oftest *$eg har set Blaf Paulsen som Per Degn? dot vilde være vanskeligt at katalysere let med v.-rbale Forbindelser med som, Bed Hensyn til at er det tvivlsomt, hvorledes Holt stiller sig til det prekære Spørgsmaal med to forskellige Slags at, men da de maa regnes for eet Pierem, maa man sige, at at forbindes med Infinitiver, er altsaa derved forskelligt fra le øvrige? angaaende naar er der hel« Forholdet til hvornaar. Hermed har vi været Listen igennem, det vil sige, at ikke een af Konjunktionerne er funktionelt fuldt ligestil- let med de andre, naar vi tager Hensyntil de ? - 8 Betyd- ninger, hvori Ordet ’’Styrelse'* benyttet. Det var de Konjunk- tioner, der havde fundet taade for den strenge Pleremikers Kritik. Holt har en særlig Kærlighed til Damenerne, saa at man skulde tro, han fik Procenter hos dem. Det mest chokerende• er, at siden opfattes som Kasusform af Side. Herefter for- s&aar jeg ikke, at and ikke kan være Kasusform af ende. Jo galere jo bedre, soa der staar i Bogen, og "skønt det lyder godt er det ikke rigtigt'^ Jeg har en Bække inks1tindvendInger, de er i Virke- ligheden alle af nogenlunde sa .me Karakter. Ved Omtalen af at nævnes, at man i Skriftsproget kun har een Form, og det siges, at man i talesproget har to Former, fil det - fra et Konjunktionssynspunkt afgørende Problem, at dette £ falder sammen med og er der overhovedet ikke taget Hensyn. Det vil sige, at det mest spændende strukturelle Problem indenfor det, man i gamle Dage kaldte Konjunktionerne , overhovedet ikke er nævnt i denne Specialundersøgelse, hvilket man virkelig maa sige er forbløffende. Angaaende Præpositionerne? Præpositioner defineres jo som ubøjelige i-leremer, der kan styre Jasus, og ikke kan styre noget andet, men jeg kan ikica se andet end, at døt ©r overordentligt tvivlsomt, om danske Præpositioner virkelig styrer Kasus• Det siges, at nogle Hornener'kun har een Kasus? i ategorien kan der indgaa Synkretismer hos enkelte,' men hvis der kun er øen, kan der ikke findes nogen kategori. Feller ikke er Holt kommet ind paa det problem, som hos alls tidligere Behandlere af Bianet har vakt saa stor Inter- esse, nemlig de staaende .Præpositionsforbinielsers fra Borde, til Bøs o.s.v. De er netop fra synkronisk Bynspunkt saa over- ordentlig, interessante, men er ikke nævnt nød et eneste Ord. Det er naturligvis ogsaa det nemneste, det er altsaa en ny Form for Simpelhedens Princip. Naar vi ser paa de to Kapitler, hvor Holt er gaaat