Forfatteren tager selv Forbehold over for l'itlen i Indled- ning og Undertitel, men paa meget u&eldig .. aade hævdes« at Pleremik svarer til Semantikj det afgørende er dog, at Pleremik. skulde behandle Formerne, medens Semantik skulde be- handle Indhol ssubstansen. Uklarheden i fitlen genfindes i Fremstillingen, der findes nu og da semen tiske Bidrag, f.fks. Side 16: Sproget har sine egne Begreber, og det er dem, det er Lingvistikkens , drive. At det ei rent terminologis gisk synes Bide 33 at tyde paa* Det er denne orm, som det er Lingvistikkens Opgave at beskrivet I det hele kan man, det fremgik af Aage Hansens Indlæg tildels læse Bogen som Bibelen øg finde Skriftsteder snart for det ene, snart for det andet, Ogsaa Bile 22 tales der om Begreb, men dobbelt- heden er tydelig Side 69, hvor en )el Ordklasser defineres først formelt og derefter semantisk:"K*erne (de ./lererner som kun har Kasus) repræsenteres af unica, og tmica er blotte Gen- stande uden nogen Art af Beskrivelse”. Bestemmelser som Beskrivelse og Genstande er semantiske Bestemmelser. Om Kiki’erne siges, at Genstand og Beskrivelse er i Ligevæ-gt* Betydningsdefin&tionerne minder slaaende om Brøndals• Endnu grellere bliver det, naar enkelte Størrelser defineres ude- lukkende semantisk. Aide 72 adskilles ;tthii! og enten1* ind- byrdes ved at betegne henholdsvis Sammenhæng og Adskillelse, let kan ikke være en immanent .tot ode, der finder ud af det i end betegner Adskillelse, s om t uamenhæng, hvor kan man vide det fra? Ligeledes behandles i eb større Ska ampel, Side 61-82 alle Præpositionerne i Hovedsagen efter deres Betyd- ning, iøvrigt i nær 'filknytning til drøndal* Helt vendt op og ned paa Form og Subs bans bliver der, naar Betydning bruges til at forklare Funktionen, aide 4?: )erimod synes det ikke muligt at finde Ilksempler paa enten” i en tilling, hvor let absolut maa opfattes som Ind- leder af Nexuødelf selve 3etydningan udelukker, at man kan bruge Eksempler som lem, vi har anvendt til at vise, at "baade" og "hverken" kan styre intense Morfemer. Holt tøtter sig i sit lefinitionsprincip paa Hjelmslevs grundlæggende rbejder. Det er derfor rimeligt at undersøge, om han følger disse,og Afvigelser maa begrundes