Uddrag fra BREV TIL: Eli Fischer-Jørgensen FRA: Niels Ege (1950-09-30)

Kære frk. Fischer-Jørgensen, Jeg er ked af, at jeg først nu finder en ledig stund til at skrive til Dem herfra. Jeg har fartet en del omkring siden jeg kom til landet, og først nu er det hele ved at falde til ro. Jeg tilbragte de første 14 dages tid hos min onkel i Penn- sylvania. Derfra tog jeg til New Haven, hvor man så at sige hav- de tvangsindlagt mig i et kursus med den noget besværlige titel American Studies at Yale University for Foreign Students. Ideen er at orientere de udenlandske studenter på bredere basis, før de tager videre ud i landet til deres respektive universiteter. Så snart jeg kom til USA begyndte jeg en drabelig kamp med myndighe- derne - i form af Institute of International Education og State Department - for at få dette arrangement ændret, så jeg i stedet kunne tage til Ann Arbor. Goetze gjorde sit bedste fra Michigan og søgte at overbevise IIE om, at jeg ville have meget mere ud af at deltage i møderne i Ann Arbor sommeren igennem, men IIE svare- de, at det nu engang ikke kunne laves om, bl.a. da der ikke var et tilsvarende orienteringskursus i Michigan. Og State Department slipper åbenbart nødigt udenlaådske studenter løs, før de har sik- ret sig, at de har fået et all-round billede af De forenede °tater. Jeg fik situtationen nærmere forklaret ved personlig henvendelse i IIE*s skandinaviske afdeling i New York, og jeg indså snart, at der ikke var noget at stille op.