Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1879-04-03)

Vilh. Becks Svar.
Ørsløv Præstegaard 3. April 1879.

Jeg havde Dig med, Du kjære Ven! den hele svære Dag ved Frimodts Begravelse; Du var med i al den Tak, som var lagt paa mig til ham. Det er en stærk Hjemdragen, der skeer med Herrens Stridsmænd af vor Aldersklasse, og det er Høvedsmændene, som hjemkaldes. Mit Øje spejder efter nye; jeg har hidtil kun opdaget Menige; men maaske Enden er snart. Mon det skal være mit Lod at begrave mine bedste Venner. Han var mig saa usigelig kjær. Men lad os holde den Bevidsthed levende i os, mens vi staae i Geled sammen og ikke først lade den vaagne ved Afskeden. Jeg er saa glad s. 255ved, at Du, kjære gamle Ven! skriver til mig, hver Gang en Ven dør, o: vi To høre evigt sammen. Der blev ellers talt elendigt i Johanneskirken. Clausen ¹⁾Johannes Clausen, Frimodts Svoger, Præst i Horsens, senere Biskop i Aarhus. og Rindom kappedes om, hvem der kunde være tørest og kjedeligst; underligt, at man ikke engang ved saadan en Lejlighed kan tø.

Tak, fordi Du vil komme; jeg haaber at være hjemme, dersom ikke Skifteretten i Jeanssons Bo ²⁾B. var Værge for Enkefru Jeansson. jager mig bort.

Hils Sophie og Dig selv fra os. Din Ven

Vilh. Beck.