BREV

Vilh. Beck til J. Clausen.
Ørum Præstegaard 9. August 1873.

Min kjære Ven! Jeg har efter dit sidste kjære Brev stadigt ventet at have den store Glæde at se Dig og dine hos os. Jeg har hørt, at lille Valdemars Sygdom har forhindret Eder fra at rejse. Nu føler jeg Trang til at sende Dig et Par Ord — blot et Par — Tiden er knap. Men Samfundet mellem os bør aldrig ophøre; det har vor Herre selv gj ort, og Ord maae der til, om Hjertesamfundet skal leve; Kjærligheden kan ikke leve uden at komme tilorde; og det er let for mig at sige, hvor meget jeg holder af Dig. Der er intet Skaar i mit Venskab s. 240for Dig. At vi ikke virke sammen mere i Missionen, det har været mig en stor Sorg og er endnu et stort Savn, men intet Andet, Intet, som har gjort mit Hjerte noget overfor Dig. Mit Arbejde er voldsomt nu, og Gud alene veed, hvorlænge det kan gaae; men jeg er med, helt med i den Sag som før, og Missionsmøderne ere større og stærkere besøgte end nogensinde. Jeansson er en kjær Ven, men i Bestyrelsen tager han ikke megen Del, saa at jeg fremdeles maa slæbe foruden min gamle Del ogsaa den Del, Du i sin Tid bar. Jeg hører, at Vejlbyerne ¹⁾Cl’s gamle Menighed i Slutningen af Tredserne. skulle være misfornøjede med mig; om det er saa, veed jeg ikke, til mig have de intet sagt; men Bestyrelse blive de nu ikke, saalænge jeg er det. Peder Balslev ²⁾En Kolportør. vilde de have væk; jeg overlod det til ham selv, han sagde først nej, senere sagde han jo, dersom Bestyrelsen vilde af med ham, men det vil den ikke.

Jeg har havt Biskoppen ³⁾Biskop Brammer. iaar; det var yndigt at see den gamle Mand saa aldeles greben og revet hen af Livet her; man siger, at Nina er hans sidste Kjærlighed; nok er det, at han er en rar gammel Mand med Hjertet paa rette Sted og elsker de Hellige.

Du spørger, om jeg staaer i Forbindelse med de norske Præster? Nej, jeg har ikke hørt fra dem i det sidste Aarstid, og jeg har indrykket en Erklæring i amerikanske Blade til Beskyttelse for de danske Præster og for at gjøre Ende paa det Misbrug, som Nordmændene gjøre af mit Navn. Der stod noget om mig i et af Eders Blade, som ikke burde have staaet der; jeg slaaes udenvidere sammen med Bladets Erklæringer, som jeg intet har med at gjøre.

Lev vel! Din Ven

Vilh. Beck.