Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1898-04-30)

J. Clausens Svar.
Vonsild 30. April 98.

Min kjære Ven! Jeg var i Kjøbenhavn, da Du var i Kolding, ellers var jeg kommen ud at tale med Dig.

Tak for din Hilsen til d. 20. Det Ord, Du sendte mig, har jeg hørt Biskop Kierkegaard tale over — og hvad mere er — Sandheden, Naaden i det har ogsaa jeg erfaret som Du i vort lange Liv. I Dag for 40 Aar siden blev jeg indsat som Kapellan i Stenmagle og Stenlille. Hvilken Række af Minder om Guds Naade i de mange Aar — ogsaa i Venskabs- og Broderskabsforholdet mellem Dig og mig! — Uby — Stenmagle!! — Jeg takker Herren — jeg takker Dig, og jeg svarer Dig med Davids Lovsang: Salige de, som boe i dit Hus, de skulle fremdeles prise Dig; saligt det Menneske, hvis Kraft er i Dig; Vejen er i deres Hjerter; de vandre gjennem Taaredalen og gjøre den til Kildevæld, ja Høstregnen klæder den med rig Velsignelse; de gaae fra Kraft til Kraft, til de stedes for Gud paa Zion ¹⁾Dv. Sl. 84, 5—8.. — Der skulle vi ved Guds uforskyldte Naade mødes — og saa tale sammen om Uby — Stenmagle — Vonsild, og hvad her ligger imellem; det er vort Haab, vor Glæde.

Herren følge Dig og Nina nu paa den vante Rejse.

Vi have den Glæde, at Viggo ²⁾Cl’s yngste Søn, Søofficer. mod al Forventning og til hans og vor Glæde blev udkommanderet med »St. Thomas« til Vestindien i Anledning af Krigen. Vor Herre holde sin Haand over ham.

De kjærligste Hilsener til Dig, kjære dyrebare gamle Ven, og Nina fra Eders gamle Venner

Sophie og Johannes Clausen.