Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1881-10-10)

J. Clausen til Vilh. Beck.
N. Lyndelse 10. Okt. 1881.

Kjære gamle Ven! Det er længe siden, jeg hørte fra Dig. Din Tavshed er vel ikke begrundet i andet end Travlhed. Forleden fik jeg et trykt Brev fra Dig, udgaaet fra Karrebæk. Der kom den Tanke op i mig, om jeg skulde tage til Mødet i Randers 1), ikke fordi jeg kan eller er berettiget til at tale med om den I. M., men fordi det kunde glæde mig atter at see indenfor »den Sekts« Døre. Du veed, at jeg, som Du med din saftige Pensel vel vil male mig — hverken er Skidt eller Kanel, hverken Gr. eller I. M.s Mand, Ingenting; dette siges jo at være godt for Øjnene. Du vilde i alt Fald see paa mig med kjærlige Øjne. Jeg kunde som sagt have Lyst til at kigge indenfor den I. M.’s Døre; indenfor de grundtvigske bliver det mig altfor broget. Hele den Leth’ske 2) Historie, Askovmødet o. s. v. er jeg en afgjort Modstander af; jeg seer i dette Styr en stor Ulykke for Kirken.

Naar rejser Du derop? Værst er det, at Rejsen er saa dyr; thi jeg er som sædvanlig paa Knæerne. En af vore fremragende Mænd her paa Fyen sagde naturligvis s. 259mange Ord forleden ved et Valgmøde — men kun et sandt, dette nemlig, at »Pastor Clausen er løs i sit Pengevæsen«, hvad Du ikke behøver at attestere.

Din gamle Ven
J. Clausen.