Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Rosenørn, Ingeborg Christiane FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1841-10-18)

Sorøed. 16de Octb. 1841.

Kjære Fru Rosenørn!

Vi glæde os nu ved at vide Dem og Deres i god ; Behold her hjemme i Landet og i saa fuld Besiddelse af det meget Skjønne og Herlige, De har seet. Tak for den livlige Beskrivelse af Reisens Hovedpuncter og dens herlige Indtryk paa Dem. Nu trænger De sagtens til lidt Hvile; men for Dem, der har fløiet over Alperne, maa vel en Sorøe-Reise nu være som en Tour til Christianshavn. Det var deiligt skulde De med den Anskuelse overraske os her endnu i dette Efteraar.

At det, Gud skee Lov, gaaer jævnt frem med Lucies Helbred, vil De see af hendes Brev. Hun reiser nu hver Dag udenlands i Sophaen og øver sig i Italiensk. Til en Bosættelse i Kiøbenhavn er der endnu ingen Udsigt. Kongen yttrede forleden „at vilde han digte, vilde han boe i Sorøe". At Menneskeliv mere nærer Digterlivet end en stille fredelig og skjøn Natur, mærker man bedst naar man i en Snees Aar har levet hernede. Dronningen ønskede mig nogle Vintermaaneders Ophold I Kjøbenhavn. Det lader sig dog ikke forene med Embedet her og vilde desuden kun blive en Adspredelse men ingen Ro medføre til Arbeide, og Vinteren er netop min Arbeidstid, naar Lyst og Jver er forhaanden.

Smaabesøg af den lyriske Muse har jeg dog af og til, men hvad større Sager angaaer bliver det ved Planer og Udkast.

Fra Hauchs skal vi hilse Dem venligt. De var her igaar Aftes. Hans Tragoedie *) skal nok spilles i næste Manned.

s. 24I Bredsdorffs Sted er her nu kommet en vakker ung Geolog Steenstrup, han agter snarl at gifte sig. Han bliver dog neppe fornøiet hernede; thi man har — mod Statuter og Reglement — bebyrdet ham med Elementar-Skole-Underviisning, hvormed man dræbte Bredsdorff, og som kun en forstenet Skolemand men ingen Videnskabsmand med noget Liv kan holde ud i Længden. Kielsen ligger paa Hospitalet i Kjøbenhavn af Svækkelse i et Knæ (maaskee Ledevand) han har forgjæves søgt om at blive fri for Skole-Underviisning, som han ikke længer duer til; men Oeconomien er nu streng. Petersen er fremdeles invalid og Jung ligeledes. Adjunct Monrad er reist til Vestindien for mulig at standse den Svindsot, der desværre vist alt har faaet Magt med ham. Wilh. Rothe søger ivrig at komme herfra og Aug. Rothe tager nu fat igjen paa det Skole-Arbeide, der har været nær ved at ødelægge ham. Harder gaaer som Konstner tilgrunde her, og Waage er hjertelig kjed af Regimentet her. Boiesen længes efter Kiøbenhavn, jeg ligeledes.

Deres hengivne
Ingemann.