Rosenørn, Ingeborg Christiane BREV TIL: Ingemann, Bernhard Severin FRA: Rosenørn, Ingeborg Christiane (1845-09-23)

S. T. Herr Etatsraad Ingemann
Ridder af Dannebrog og Vasa Ordenen.
Hendes Majestæt Dronningen har besalet mig at tilkjendegive Dem, og ved Dem, Academiet, hendes Tak for det tilsendte Exemplar af Professor Hauchs Program til Festen paa Sorøe Academie, den 18de September, hvilket Hendes Majestæt med megen Jnteresse har gjennemlæst.
Sorgenfri d. 23de Septbr. 1845.

I. C. v. Rosenørn.

See dette var nu den offictelle Deel as min Skrivelse, qua Overhofmesterinde. Nu vilde De tillade mig privatim at tilsøie min hjertelige Tak for Deres venstabelige Brev, saavelsom for det mig forundte Exemplar as det interessante Program. Det vilde endnu have glædet mig mere at læse, dersom vor gode Ven Hauch ikke strax i Jndledningen havde fortalt, at Han ikke deelte min Anstuelse as alle religiøse Mythers sælles Oprindelse, fra den tidligste guddommelige Åbenbaring, gjennem Adam og Hans gudsrygtige Afkom indtil Noah. Mig forekommer det saa klart, at ene denne Forklaringsmaade syldestgjorende oplhser og begrunder den Overensstemmelse i alle Myther, der saa tydeligen reflecterer de evige Sandheder gjennem alle menneskelige Tilsætningers og Forvanskningers Taage. Dette Under, at Noget er blevet staaende af Sandhed i alle Myther, er tilvisse mindre uforklarlig, end en tilsældig Overensstemmelse i blot mennesielige Synsmaader.

Jeg gad gjerne vide om De ikke i Grunden er af samme Tanker. — Meget har det glædet mig at erfare at Sorøes herlige Academie har faaet Tilladelse til at bestaae; jeg talte meget derom med Etatsraad Rosenvinge,s. 49der boer i Lyngbye, og altsaa jevnlig besøger Sorgenfri. ? Det bar mig ret paafaldende, at Han ikke kunde komme til den Erkjendetse, at Academiets Virksomheb bedst kunde ndvibes til et større Antal Stuberende, naar Concurrenzen gaves fri. Han vedblev sin Formening, at kun Faa vilde foretrække Sorøe for Khvns. Universitæt; men jeg fik ingen syldestgjørende svar paa mit Spørgsmaal, i hvorfor man dog ikke vilde gjøre Prøven. Heller ikke vilde han indrømme mig, at et juridiff Facultet i Sorøe ! funde faae tilstrækkelig Søgning, og at det vilde være til Held, især for de rige unge Arvinger, naar be kunde fuldende beres Studier i den fredelige lille Bye, hvor de vare i Sikkerhed for be forførende Adsprebelser, fom i Kjødenhavn volde mange unge Menneskers Ulykke.

Jeg gratulerer Dem, at De nu snart er færbtg ti med Revifionen af Deres Værker, og os, Deres begjerlige Læfere, til det Haab at De atter faaer Friheb i til at lytte til Deres Mufas nye begeiftrende Indskydelfer. — Vi have Iæft her Hauchs „Slot ved Rhinenˮ. Mon det virkettg skulde have været Hans Hensigt at stille den arme Anbersen et faa førgeligt Prognosticon? Jeg kan ikke troe det, det ligner ikke Hauchs Godrmodighed; men uheldigt træffer det, at Han har taget saa mange Træk af en Perfonlighed, der saa let gjenkjendes, hvorveb en, i mine Tanker, uretfærdig Paastand er kunnet blevet be grundet. Man har talt om at Hauch vilde gaae til Kiel fom dansk Professor ved det Universitæt; hbis det var saa, vilde det blive et Tab for Sorøe, og fikkert et føleligt Tab for Dem og lucie i selskabelig Henfeenbe. Ensskjøndt jeg her, fom De formener, har levet en meget behagelig Sommer, i al den Ro, som er mulig at finde ved et Hof, faa har jeg dog ikke faa Hinbringer i mine felvvalgte Befkjeftigelser og dette er Grunden at jeg saas. 50Iænge ikke har aflagt Beføg ved Vennens hjælp hos Vores dyrebare lucie. Et par Ord Vilde hun tillade mig heri at indlægge, idet jeg nu anbefaler mig hos Dem, kjære herr Etatsraad, til vedvarende venskabelig Ihusommelke,

4

hengivenst
J. C. v. Rosenørn.