Sorøed. 31te Mai 1841.
Kjære Fru Rosenørn!
Nogle Dage før vi modtoge Deres kjære venlige Brev havde vi modtaget en varm Hilsen fra Dem ved Fru Benzon.
Efter Vinteren i Sygestuen og Ængsteligheden for Deres Theodor, som jeg nu haader fuldkommen rask, kunde De vist have meget godt af Reisen, som jeg derfor ønsker snart maa sættes i Værk. Min og Lucies Romerreise er endnu kun som den alvd har været et Ønske, hvis mulige Opfyldelse svæver som et Drømmebillede i en udestemt Fremvd. Først maa jeg have hende rigvg rask og mobil — og skjøndt jeg har det bedste Haab nu, er Vden dog uberegnelig — saa bliver Spørgsmaalet om disponible Vd etc., men Haadet om en saadan mulig Udflugt er for smukt vl at give Slip paa. I Vrsdagss. 19fulgte jeg Thorvaldsen vl Skibsbroen ved Præstøe og saae ham hjertelig bevæget forlade Fædrenelandet gjennem en Æreport as dansk Bøgeløv og med en Krands i Haanden, som de Præstø-Piger havde rakt ham under en ? Afskedssang, hvis Ord jeg vel ikke hørte, men som klang mig smukt og rørende paa Melodien af „Danmark deiligst Vang og Vænge". Sangen var forfattet as Cora Nygaards Forlovede paa Nysøe. Dagen før Reisen havde i den Gamle modelleret og afstøbt en Retæerdigheds-Gud-inde i Basrelief; Leerhovedet var kommen temmelig ubeskadiget ud as Formen. Han restaurerte det og gav mig det. Han agter vel om et Aar at komme vlbage for at blive her; men han er 70 Aar, og selv hans mirakuleuse Frugtbarhed og ungdommelige Reproducvons-Periode paa Nysøe kan lettelig være den sidste mærkelige Opdlussen as hans Livslampe i denne Verden. I enkelte Øieblikke saae han mig ud som han svrrede ind i en høiere Verden og var færdig med denne. Hans egen Statue som jeg førstegang saae suldendt, er beundringsværdig og maaskee den allerskjønneste as hans Statuer. Et nyt lille Basrelief as ham saae jeg, med den — saavidt jeg veed — aldeles originate Idee: at Narcis fremsvlles fordybet i Kjærligheden vl sit eget betegnede Speilbillede i Vandet, medens Amor staaer ved Siden og udleer ham. Den Amor var just ikke smuk; man paastod han lignede mig — og enig med ham var jeg rigvgnok forsaavidt Mythen ligesaavel har sin comiske som sin it tragiske Side. Tusind Tak vl de venlige Øusker i Anledning as min vltagende Alderdom. En Glæde har jeg havt i det nye Aar, som jeg ret skjønner paa, da den giver mig Haab om en mere udstrakt Virksomhed. At nemlig min Maade at anskueliggjøre vor Middelalders Liv nu ogsaa og i høi Grad vil vltale det stammebeslægtedes. 20England har jeg nu seet hele 4 Auspicier for i særdeles venlige Yttringer i The Atlas Vol. XVI Mai 1 1841 Nr. 781, The Literary Gazette Nr. 1262 March 27 1841, The Morning Post April 24 1841 og The Vmes ; Mai 1841, som Miss Chapman har sendt mig, og mit Haab om at disse Skrifter skulle blive virkelige Folkebøget her hjemme bekræftes fremdeles; faaledes har Pastor Hagen berettet, at man veb et Maigilde i Meboln, efter en egen Skik det, har tændt en Lampe, som skulde betyde Bøndernes Fornøielse derover. Den Bondelampe bør jeg vistnok sætte meet Priis paa, end den Belysning der bliver mig vldeel fra den fornemme Krivks Stnderelamper.
2*
Jeg søget nu i Sommer at leve mig ind i en anden Periode as vor Historie, for maaskee vl Vinter at kunne repoducere dens Billeder. Folke-Udgaven af Waldemar Seier er nu snart færdig fra Pressen. Af „Kong Erik og de Fredløse" har Reit*el ikke kunnet skaffe mig et Exemplar vl at lade en nu Udgave trykke ester, ikke ettgang j hos Anvqvarerne. Dervl blivet der dog vel lldvei, og det et mig ligeledes et godt Tegn. Psalmerne begynde ligeledes at vltale Flere. Pastor Vexels i Chrisvania har optaget en Snees af dem i en Samling, dog hist og her med vilkaarlige Ændringer, hvilket Sidste jeg ikke kan indrømme Nogen Ret vl, uden forud indhentet Samtykke.
Jeg skulde ikke have fortalt Dem saa Meget om mine egne Sager, hvis jeg ikke vidste meb hvor kjærlig Deeltagelse De fulgte mine Bestræbelfer og gav Agt paa veres synlige Frugter. Kunde jeg nu vl Vinter faae fast Fob i „Intelligentsens Sæde" kunde der maaskee endnu. komme Noget ud af min Alberdom. Her et fotresten saa deiligt i Sorø i dette Foraar, at Naturen fynes ats. 21ville sanke Gløder pan mit utaknemlige Honed. Naar De kommer vlbagc fra Reisen haabe vi at see Dem her og vi glæde os da ret vl at høre hvad De har oplevet. Det Bekjendtskab jeg fornemmelig vil ønske Dem er L. Vecks i Dresden; seer De ham, maa De eudevg bringe ham vor kjærligste Hilfen. Med Lucies Helbred haaber jeg det skat fremdeles gaae frem i Sommer, skjøndt det just ikke er Vtfældet i disse Dage. Hun hilser Dem og alle Deres med mig pan det Kjærligste.
Deres hjertelig hengivne
Ingemann.