§ 999.

De Spørgsmaal, som opstaa ved Sammenlægning eller Deling af hidtilværende Underretskredse med Hensyn til Bidrag til Arresthuses Opførelse eller Vedligeholdelse og andre for en Retskreds fælles Anliggender, afgøres af Justitsministeren i Forening med Indenrigsministeren efter Forhandling med vedkommende kommunale Myndigheder.

§ 1000.

Naar flere hidtilværende Underretskredse sammenlægges til een, gaa deres Skøde- og Pantebøger over til denne. Deles en hidtilværende Underretskreds, blive de fornødne Afskrifter af Skøde- og Pantebøgerne at udfærdige og Betalingen herfor at udrede af Statskassen.

§ 1001.

De Spørgsmaal, som opstaa ved Sammenlægning eller Deling af hidtilværende Politikredse med Hensyn til de for en Politikreds fælles Anliggender, afgøres af Ju- stitsministeren i Forening med Indenrigsministeren efter Forhandling med vedkom- mende kommunale Myndigheder.

§ 1002.

De nuværende Dommere og andre Embedsmænd ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten i København, Kriminal- og Politiretten samt Sø- og Handelsretten sammesteds og Landsoverretten i Viborg ere pligtige at modtage Beskikkelse ved de ny Landsretter og Københavns Byret, og de nuværende Underdommere og Under- retsskrivere at modtage Beskikkelse ved de ny Underretter, dog uden Formindskelse i deres hidtil hafte Embedsindtægter og saaledes, at den Embedstid, der med Hensyn til Beregning af Alderstillæg har været lagt til Grund for Udregningen af Embeds- lønningen i den Stilling, de hidtil have beklædt, ogsaa kommer dem til Gode i de ny Stillinger, i hvilke de saaledes ere pligtige at modtage Beskikkelse.

For saa vidt der i nærværende Lov stilles strengere Fordringer i Henseende til juridisk Eksamen for Dommere og andre Retsembedsmænd end efter de hidtil gældende Regler, forbliver det dog ved disse med Hensyn til de Mænd, der alt ere beskikkede som saadanne.

§ 1003.

De nuværende Underretsdommere ere pligtige at modtage Beskikkelse som Politimestre, dog uden Formindskelse i deres Embedsindtægter og saaledes, at den Embedstid. der med Hensyn til Beregning af Alderstillæg har været lagt til Grund for Udregningen af Embedslønningen i den Stilling, de hidtil have beklædt, ogsaa kommer dem til Gode i de ny Stillinger, i hvilke de saaledes ere pligtige at modtage Beskikkelse.

§ 1004.

Personer, der ved Lovens Ikrafttræden have eller tidligere have haft Au- torisation til som Fuldmægtige for en Retsembedsmand at udføre visse af de denne paahvilende Forretninger, kunne autoriseres som Dommerfuldmægtige (§ 17, 4de

Stykke) eller Fuldmægtige hos Politimestre, uanset, at de kun have Karakteren „Ej ubekvem" ved den juridiske Fællesprøve eller den tidligere juridiske Eksamen for ustuderede.

§ 1005.

Indtil Udløbet af et Aar efter denne Lovs Ikrafttræden bliver, for saa vidt den paagældende i øvrigt opfylder de Betingelser for at stedes til Sagførervirksomhed, som denne Lov foreskriver, paa Begæring Beskikkelse som Underretssagfører at meddele den, der har gjort 3 Aars Tjeneste som Fuldmægtig paa et Amtskontor.

§ 1006.

De, som ved denne Lovs Ikrafttræden have Beskikkelse som Underretssagførere, have Ret til at møde for den Landsret som første Instans, under hvilken de ifølge § 124 høre, samt tillige for Sø- og Handelsretten. Det samme gælder de Amts- eller Retsbetjentfuldmægtige, som ved Lovens Ikrafttræden opfylde Betingelserne for at blive Underretssagførere, naar de tage Beskikkelse som saadanne.

§ 1007.

Udtrykkene „Højesteretssagfører" og „Underretssagførere" i §§ 119, 124, 125 og 128 skulle forstaas som indbefattende de i Henhold til den hidtilværende Lovgivning beskikkede Sagførere af de tilsvarende Klasser. De i Henhold til den hidtilværende Lovgivning beskikkede Overretsprokuratorer og Overretssagførere skulle i Henseende til Møderet (§ 125) saavel som i øvrigt ved Anvendelsen af de foranstaaende Bestem- melser være ligestillede med Landsretssagførere.

Sagførere, som forinden denne Lovs Ikrafttræden have været antagne til at udføre offentlige og beneficerede Sager, beholde dette Hverv, for Straffesagers Ved- kommende dog kun som Forsvarere, saa længe ikke Justitsministeren efter Erklæring fra vedkommende Ret anser dem for uskikkede dertil. Justitsministeren kan, efter- haanden som der findes Anledning dertil, antage andre Sagførere til at deltage i nævnte Hverv.

§ 1008.

Fra den Dag, denne Lov træder i Kraft, behandles borgerlige Domssager, som derefter tingfæstes (jfr. § 266), i Overensstemmelse med de Regler, som denne Lov foreskriver, dog at den i Medfør af den ældre Lovgivning ved Forligskommissionerne stedfundne Forligsprøve forbliver gyldig. Derimod bliver Behandlingen af de Doms- sager, i hvilke Stævning paa den nævnte Tid allerede er forkyndt, at tilendebringe i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler. Den, der meddeler Modparten Stævning i Overensstemmelse med denne Lov, antages derved at have lovlig frafaldet den Stævning, som han i Henhold til de hidtil gældende Regler maatte have udtaget og ladet forkynde, men endnu ikke irettelagt.

§ 1009.

Søgsmaal efter Gældsbreve, med Hensyn til hvilke den i Forordningen af 25. Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning gyldig er vedtaget, blive, for saa vidt

de ikke ifølge foregaaende Paragraf skulle behandles efter de hidtil gældende Regler, at behandle efter de i Kapitel 38 givne Regler, som om disse vare paaberaabte i Gældsbrevet,

§ 1010.

I alle Tilfælde, hvor Behandlingen af en borgerlig Sag er foregaaet eller ifølge § 1008 skal foregaa efter de hidtil gældende Regler, bliver der ogsaa med Hensyn til Appel at forholde efter disse.

Dog skal Appellen, for saa vidt ikke Appelfristen udløber tidligere i Medfør af den hidtil gældende Ret, iværksættes i det seneste inden 8 Uger at regne fra Dommens Afsigelse eller, hvis Dommen er afsagt forinden Lovens Træden i Kraft, fra dette Tidspunkt, Oprejsning kan dog bevilges overensstemmende med de hidtil gældende Regler.

§ 1011.

Paa Fuldbyrdelsen af Domme i borgerlige Sager, som ere afsagte inden Lovens Træden i Kraft eller i Sager, hvis Behandling i Medfør af § 1008 er foregaaet efter den hidtil bestaaende Ret, blive Reglerne i denne Lov at anvende med de af For- holdets Natur flydende Lempelser.

Med Hensyn til Eksekution efter tinglæste Pantebreve med Pant i faste Ejen- domme, der ere oprettede forinden Lovens Ikrafttræden, forholdes efter Lov om Ud- pantning m. m. af 29. Marts 1873 § 15, 1ste Stykke,

§ 1012.

Med Hensyn til foreløbige Sikringsmidler, som først bringes i Anvendelse efter Lovens Træden i Kraft, blive dennes Regler i det hele at følge.

§ 1013.

Enhver, der forinden denne Lovs Træden i Kraft er belagt med Arrest paa Person, bør sættes i Frihed, for saa vidt og saa snart han ifølge nærværende Lovs Bestemmelser ikke vilde kunne holdes i Gældsfængsel. Ligeledes bliver den Forhøjelse af Underholdspenge, som fastsættes i § 601, efter Lovens Træden i Kraft at anvende med Hensyn til allerede arresterede Skyldnere, dog at over for disse den Virkning, som er forbundet med Udeblivelse af de befalede Underholdspenges Betaling, ikke skal indtræde førend en Uge, efter at vedkommende Arrestrekvirent ved Fogdens For- anstaltning er bleven underrettet om Forhøjelsen.

§ 1014.

Straffesager, der endnu ikke ere optagne til Dom paa den Tid, Loven træder i Kraft, behandles efter de Regler, som denne Lov foreskriver. Gyldigheden af Rets- handlinger, som ere foretagne i Sagen, førend Loven træder i Kraft, bedømmes efter den tidligere Lovgivning. Nærmere Regler om Behandlingssted og Behandlingsmaade for de heromhandlede Sager kunne gives ved kongelig Anordning.

§ 1015.

Appel af Straffedomme, som ere afsagte, førend Loven træder i Kraft, sker efter de hidtil gældende Regler, dog at Overanklageren ved den Landsret, som træder

i vedkommende Landsoverrets Sted, eller henholdsvis Rigsanklageren varetager, hvad der i Anledning af saadan Appel vilde paahvile Overøvrigheden eller en beskikket Aktor. Med Hensyn til Dommens Fuldbyrdelse blive Reglerne i denne Lov at anvende med de af Forholdets Natur flydende Lempelser.

§ 1016.

Genoptagelse af Straffesager, der ere afsluttede ved upaaankelig Dom eller paa anden Maade, førend denne Lov træder i Kraft, eller i Henhold til § 1015, kan ske efter Begæring af Overanklageren eller Domfældte eller nogen af de i § 907, 2det og 3die Punktum, nævnte Personer; i Henseende til saadan Genoptagelse blive de i Kapitel 82 foreskrevne Regler at følge. Om Genoptagelse af en Sag, der er afsluttet ved upaaankelig Underretsdom, kan finde Sted, beror paa, om Sagen efter denne Lovs Regler vilde høre for Landsretten; Afgørelsen træffes af vedkommende Landsret.

Register til LOv om Rettens Pleje.

Paragraf.

Første Bog: Domsmagten m. m.

Første Afsnit: Domstolenes Ordning:

Kap. 1: Retterne 1-22

Kap. 2: Retsmøder 23—34

Kap. 3: Retsbøger 35—43

Kap. 4: Dommere, Retsskrivere, Retsvidner og Retsbude m. m. ... 44—61

Kap. 5: Tilfælde, hvor Rettens Personer skulle eller kunne vige deres Sæde 62—69

Andet Afsnit: Nævningers Kaldelse:

Kap. 6: Almindelige Bestemmelser 70—74

Kap. 7: Grundlister 75—79

Kap. 8: Nævningekredsens Aarsliste 80—84

Kap. 9: Nævninger for det enkelte Ting 85—100

Tredie Afsnit: Anklagemyndigheden:

Kap. 10 101-109

Fjerde Afsnit: Politimyndigheden:

Kap. 11 110-116

Femte Afsnit: Sagførere:

Kap. 12: Sagføreres Beskikkelse og Adgang til at benytte Fuld- mægtig m. m 117—-128

Kap. 13: Sagføreres Rettigheder og Pligter 129—134

Kap. 14: Ophør af Retten til Sagførervirksomhed 135—l36

Paragraf.

Anden Bog: Almindelige Bestemmelser for borgerlige Sager og Straffesager.

Kap. 15: Almindelige Bestemmelser om Procesmaaden 137—141

Kap. 16: Forkyndelser og Meddelelser 142—156

Kap. 17: Vidner 157—182

Kap. 18: Syn og Skøn 183—200

Kap. 19: Rettens Raadslagninger og Afgørelser 201—210

Tredie Bog: Den borgerlige Retspleje.

Første Afsnit: Almindelige Bestemmelser:

Kap. 20: Retternes Virkekreds 211—221

Kap. 21: Værneting 222—235

Kap. 22: Forening af flere Krav under samme Retssag 236—241

Kap. 23: Sagens Parter 242—246

Kap. 24: Rettergangsfuldmægtige 247—254

Kap. 25: Forligsmægling 255—2b3

Kap. 26: Procesmaaden i Almindelighed 264—283

Kap. 27: Om Parternes og Trediemands Forpligtelse til at frem- lægge synbare Bevismidler 284—288

Kap. 28: Afhøring af Parter og Parts Ed 289—295

Kap. 29: Sagsomkostninger og Rettergangsbøder 296—314

Kap. 30: Fri Proces . 315—322

Andet Afsnit: Rettergangsmaaden:

Kap. 31: Behandlingen af Sager, der i første Instans paakendes a Landsretterne (Københavns Sø- og Handelsrets 1ste Af- deling, jfr. § 9, 4de Stykke) 323-356

Kap. 32: Intervention og Tilstævning af Trediemand ved Lands- retterne i første Instans og ved Københavns Sø- og Han- delsrets 1ste Afdeling 357—364

Kap. 33: Skriftlig Behandling af Sager ved Landsretterne i første Instans og ved Københavns Sø- og Handelsrets 1ste Af- deling 365—373

Kap. 34: Anke til Højesteret 374—396

Kap. 35: Kære til Højesteret 397—402

Kap. 36: Ny Foretagelse ved Højesteret. 403—404

Kap. 37: Behandling af Sager ved Underret (Københavns Sø- og Handelsrets 2den Afdeling, jfr. § 9, 4de Stykke) og Rets- midler mod Underrettens Afgørelser 405—421

Kap. 38: Sager om Veksler og visse andre Gældsbreve 422—426

Kap. 39: Ægteskabssager samt Sager, hvorunder Arvinger søge sig en bortebleven Persons Formue tilkendt 427—434

Paragraf.

Kap. 40: Fremgangsmaaden, naar nogen skal umyndiggøres, eller Enke skal sættes under fast Lavværgemaal 435—445

Kap. 41: Fremgangsmaaden ved at erhverve Mortifikations- eller Ejendomsdom 446—455

Tredie Afsnit: Eksekution og Tvangsauktion.

Kap. 42: Almindelige Betingelser for Eksekution 456—470

Kap. 43: Fuldbyrdelse af Domme, der ikke lyde paa Udredelse af Penge 471—478

Kap. 44: Fuldbyrdelse af Domme, der lyde paa Udredelse af Penge 479—492

Kap. 45: Eksekutionsforretningens Foretagelse og Proceduren under samme 493—515

Kap. 46: Almindelige Bestemmelser for Tvangsauktion 516—521

Kap. 47: Tvangsauktion over Løsøre 522—537

Kap. 48: Tvangsauktion over fast Ejendom 538—563

Kap. 49: Proceduren af Tvistigheder, der opstaa under Tvangsauk- tionen 564—570

Kap. 50: Retsmidlerne imod de til Dommes tvungne Fuldbyrdelse henhorende Fogedforretninger m. m 571—573

Fjerde Afsnit: Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger:

Kap. 51: Udpantning 574—586

Kap. 52: Indsættelses- og Udsættelsesforretninger. 587—589

Femte Afsnit: De foreløbige Retsmidler:

Kap. 53: Arrest 590-623

Kap. 54: Forbud 624-631

Sjette Afsnit: Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v. samt Konkurs.

Kap. 55: Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v 632—644

Kap. 56: Konkurs 645—656

Kap. 57: Auktioner i Dødsboer m. m. og i Konkursboer 657—660

Fjerde Bog: Strafferetsplejen.

Første Afsnit:Almindelige Bestemmelser:

Kap. 58: Strafferetsplejens Omraade 661—663

Kap. 59: Retternes Virkekreds.. 664—671

Kap. 60: Værneting og Forening af Straffesager 672—6b/

Kap. 61: Den offentlige Anklagemyndighed 688—69d

Kap. 62: Paatalen 696—706

Kap. 63: Sigtedes Forsvar 707—718

Andet Afsnit: Midler til Sagens Oplysning m. m.:

Kap. 64: Besigtigelse 719—721

Kap. 65: Beslaglæggelse 722—731

Forsl. t. L. om ettens Pleje.

Paragraf.

Kap. 66: Ransagning . .. 732—738

Kap. 67: Sigtedes Indkaldelse og Afhørelse for Retten 739—744

Kap. 68 : Anholdelse 745—755

Kap. 69: Fængsling 756—769

Kap. 70: Beslag paa Sigtedes Formue og Forbud mod Foreninger og Skrifter. .. 770-776

Tredie Afsnit: Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som for- følges af Overanklageren eller Politiet:

Kap. 71: Efterforskning. 777—790

Kap. 72: Forundersøgelse ved Retten 791—805

Fjerde Afsnit: Tiltale og Domsforhandling ved Landsret:

Kap. 73: Iværksættelse af Tiltale for Landsret. Forberedelse af Domsforhandling 806—820

Kap. 74: Almindelige Bestemmelser om Domsforhandling ved Landsret 821—845

Kap. 75: Særlige Bestemmelser om Domsforhandling for Nævninger 846—887

Kap. 76: Særlige Bestemmelser om Domsforhandling uden Nævninger 888 — 890

Femte Afsnit: Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten:

Kap. 77: Tiltale og Domsforhandling for Underret samt Sø- og Handelsretten i Sager, som paatales af Overanklageren .. 891—896

Kap. 78: Tiltale og Domsforhandling for Underret, henholdsvis Sø- og Handelsretten i Sager, som paatales af Politimesteren 897—905

Sjette Afsnit: Retsmidler mod trufne Afgørelser:

Kap. 79: Paaanke af Domme, afsagte af Landsretterne i første Instans ... 906—925

Kap. 80: Paaanke af Domme, afsagte af Underretterne samt af Sø- og Handelsretten 926-934

Kap. 81: Kære til højere Ret 935—941

Kap. 82: Genoptagelse 942-954

Syvende Afsnit: Paatale af særlige Myndigheder eller af private. For- følgning af borgerlige Krav under Straffesager:

Kap. 83: Behandling af Sager, som paatales af en særlig offentlig Myndighed eller af en privat Sagsøger. 955—965

Kap. 84: Paatale af borgerlige Krav under Straffesager... 966—972

Ottende Afsnit: Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager:

Kap. 85 973—982

Forelagte Lovforslag m. m 150

Paragraf.

Niende Afsnit: Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager:

Kap. 86: Sagsomkostninger 983—991

Kap. 87: Rettergangsbøder 992—993

Tiende Afsnit:

Kap. 88: Særlige Bestemmelser om nogle Forhør m. m. 994

Femte Bog: Slutnings- og Overgangsbestemmelser.

Kap. 89: Slutningsbestemmelser 995—998

Kap. 90: Overgangsbestemmelser 999-—1016

Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.

Da det ej heller ved Procesreformens fornyede Forelæggelse for Rigsdagen i dennes afvigte Samling lykkedes at opnaa en samstemmende Vedtagelse af det paa- gældende Lovforslag, fremsættes dette herved paany i den Skikkelse, i hvilken det sidst er blevet vedtaget af Landstinget.