Kapitel 63.

Kapitel 63.

Sigtedes Forsvar.

§ 707.

Den, der sigtes for en Forbrydelse, er berettiget til at vælge en Forsvarer til at staa ham bi i Overensstemmelse med de nedenfor nærmere givne Regler. Er han personlig umyndig, tilkommer Valget hans Værge, som derhos altid er berettiget til at optræde paa hans Vegne.

Kun de til Møde for vedkommende Ret berettigede Sagførere eller de særlig af Justitsministeren til Beskikkelse som offentlige Forsvarere ved vedkommende Ret antagne Mænd kunne vælges til Forsvarere, medmindre Retten undtagelsesvis tilsteder, at andre personlig myndige og uberygtede Personer benyttes som saadanne.

Udelukkede fra at vælges ere Personer, dér ere indkaldte til at afhøres som Vidner eller Syns- eller Skønsmænd, eller som ere begærte indkaldte i saadan Egen- skab, indtil Retten har truffet Afgørelse herom, eller hvis Optræden ifølge § 62 Nr. 3 vilde medføre Inhabilitet hos Dommeren.

§ 708.

Offentlig Forsvarer bliver, for saa vidt Sigtede ikke selv har valgt en Forsvarer, eller den valgte Forsvarer udebliver, altid at beskikke, naar Tiltale er rejst for Landsret, dersom Nævninger skulle medvirke ved Paakendelsen, eller der opstaar Spørgsmaal om at lægge Beslag paa Sigtedes Formue i Henhold til § 770.

I andre Landsretssager, saavel som naar Tiltale er rejst for Underretten eller Sø- og Handelsretten, kan fremdeles under den anførte Forudsætning en offentlig Forsvarer beskikkes, naar Retten ifølge Sagens Beskaffenhed anser saadant fornødent,

Førend Tiltale er rejst, bliver under den samme Forudsætning offentlig For- svarer at beskikke, naar der skal afhøres Vidner, eller Besigtigelse skal ske eller Syn eller Skøn afgives til Brug under Domsforhandling, og Retten maa antage, at offentlig Forsvarer bliver at beskikke under denne, eller i øvrigt anser en For- svarers Medvirkning for ønskelig. Dog bliver Retshandlingen ikke af den Grund at udsætte, naar det maa befrygtes, at Beviset derved vilde kunne spildes.

Offentlig Forsvarer bliver endelig at beskikke, naar Vidner eller Syns- eller Skønsmænds beedigede Forklaring begæres til Brug under en i Udlandet indledet Straffesag.

Beslutninger, hvorefter Forsvarer er beskikket, kunne ikke paaklages for højere Ret, Imod Beslutninger, hvorved Beskikkelse af Forsvarer nægtes, kan Kære til højere Ret finde Sted.

§ 709.

Naar en Landsretsdom paaankes, og en Forsvarer ikke er antagen eller ikke møder, beskikkes altid en offentlig Forsvarer til at optræde under Forhandlingen for Højesteret,

Naar en Underretsdom eller Sø- og Handelsretsdom paaankes, eller der i An- ledning af Begæring om Genoptagelse af en Sag skal finde mundtlig Forhandling Sted for Landsret, bliver med Hensyn til Beskikkelse af en offentlig Forsvarer til at optræde for denne Reglen i § 708, 2det Stykke, at følge. Naar der i Anledning af Kære undtagelsesvis skal linde mundtlig Forhandling Sted for Landsret eller Højesteret, gælder Reglen i § 939, 2det Stykke.

§ 710.

Til at beskikkes som offentlige Forsvarere antager Justitsministeren efter Over- enskomst et passende Antal af de til Møde for vedkommende Domstol berettigede Sag- førere eller, om fornødent, andre dertil egnede Mænd. I paatrængende Tilfælde kan dog ogsaa en Sagfører, der ikke er antagen af Justitsministeren, men dog berettiget

til Møde for vedkommende Ret, beskikkes til Forsvarer.

§ 711.

Til offentlig Forsvarer maa ingen beskikkes, der selv er forurettet ved For- brydelsen eller staar i et saadant Forhold til den forurettede, som vilde udelukke en Dommer fra at handle i Sagen, eller der er kaldet til at forklare som Vidne, Syns- eller Skønsmand i Sagen eller har handlet i den som Anklager eller Rettergangs-

fuldmægtig for den forurettede eller som Politiembedsmand eller som Dommer eller i en anden Straffesag bar været Forsvarer for en Sigtet, med hvis Interesse i Sagen den nu Sigtedes staar i Strid, eller hvis Beskikkelse ifølge § 62 Nr. 3 vilde medføre Inhabilitet hos Dommeren.

Ere flere Personer sigtede under samme Sag, kan Forsvaret kun udføres af den samme Person, naar de Sigtedes Interesser under Sagen ikke ere modstridende.

§ 712.

Forsvareren beskikkes af vedkommende Bets Formand. Sagerne bør saa vidt muligt fordeles mellem de antagne Forsvarere efter Omgang; ønsker Sigtede en bestemt Person beskikket og oplyser, at denne er villig, bør han i Reglen beskikkes uden Hensyn til den regelmæssige Omgang, forudsat at ingen lovlig Hindring er forhaanden.

§ 713.

Beskikkelsen kan tilbagekaldes, naar det findes nødvendigt i Forsvarets Inter- esse, samt, for saa vidt Sagen ikke derved forhales, efter Begæring af Sigtede, naar han har truffet Overenskomst om Forsvarets Udførelse uden Udgift for det offentlige.

§ 714.

Forsvareren er berettiget til at overvære alle Retsmøder, selv om disse holdes for lukkede Døre (§ 30), den valgte Forsvarer dog kun, for saa vidt han ikke er ude- lukket fra Tilstedeværelse i Medfør af § 797 Nr. 3. Forsvareren er dog, saa længe Tiltale ikke er rejst, udenfor Besigtigelses-, Syns- eller Skønsforretninger eller Af- hørelse af Vidner til Brug ved Oplæsning under Domsforhandlingen, uberettiget til at tage Ordet eller samtale med Sigtede i Retsmødet, jfr. derimod § 800.

Under Domsforhandlingen i Landsretssager kan det af Landsrettens Formand tillades, at flere valgte Forsvarere optræde for samme Sigtede, dog kun een for hver enkelt Del af Forhandlingen. Sigtede er berettiget til selv tillige at tage Ordet til sit Forsvar.

Den offentlige Forsvarer, som er beskikket til at varetage Sigtedes Tarv under Domsforhandlingen, er beføjet til at give Møde ogsaa under Retshandlinger ved anden Ret, Skal en saadan Retshandling foregaa udenfor den Underretskreds, hvori han bor, kan paa hans Begæring en særlig Forsvarer beskikkes til at møde ved samme.

Dog bør i paatrængende Tilfælde Retshandlingen ikke udsættes herefter.

§ 715.

Sigtede har, ogsaa naar han er fængslet, Ret til ukontrolleret Samkvem — skriftligt eller mundtligt — med sin beskikkede Forsvarer. I Henseende til en Sigtets Samkvem med sin valgte Forsvarer i Fængslingstiden kan Dommeren, naar han anser det fornødent, saa længe Tiltale ikke er rejst, anordne fornøden Kontrol.

§ 716.

Misbruger en Sagfører eller nogen til Forsvarer beskikket Mand sin Stilling til at modarbejde Sagens Oplysning, eller gør han sig skyldig i Tilsidesættelse af de ham paahvilende Pligter til behørig at fremme Sagen, bliver han at anse efter Straffe- lovens § 144.

§ 717.

Beskikkelse af en offentlig Forsvarer indskrænker ikke Sigtedes Bet til selv at drage Omsorg for sit Forsvar; men Forsvareren behøver ikke Sigtedes Samtykke til at foretage de Handlinger, som han anser for nødvendige eller hensigtsmæssige til dennes Tarv.

§ 718.

De offentlige Forsvarere erholde Vederlag af det offentlige for den enkelte Sag, for saa vidt Krav herpaa ikke er frafaldet. Retten fastsætter dette Vederlag efter Arbejdets Betydning og Omfang ved Dommen, eller naar Forsvarerens Virksom- hed er afsluttet, I øvrigt gælde Bestemmelserne i Lov om Sagførersalær m. m. af 24. Maj 1879 for de offentlige Forsvarere.