§ 983.

I Straffesager, som forfølges af en offentlig Myndighed, udredes Omkost- ningerne ved Sagens Behandling og Straffens Fuldbyrdelse af det offentlige med For- behold af Ret til at faa dem erstattede efter nedenstaaende Regler.

Vederlag til valgte Forsvarere og Udgifter i Anledning af Beviser, som Sig- tede fremskaffer uden Rettens Foranstaltning, vedkomme ikke det offentlige, ej heller Udgifter, der foranlediges ved Skridt, som en Trediemand foretager i sin Interesse, Dog kan Retten efter Omstændighederne tillægge Vidner, som fra Tiltaltes Side fremstilles uden dertil at være indkaldte, Godtgørelse hos det offentlige.

§ 984.

Findes Sigtede skyldig, er han pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige Udgifter. som ere medgaaede til Sagens Behandling.

Har Undersøgelsen været rettet paa en anden Forbrydelse end den, eller paa andre Forbrydelser foruden den, for hvilken Tiltalte dømmes, er han ikke pligtig til at erstatte de derved foranledigede yderligere Omkostninger (jfr. dog § 986); kan en Sondring ikke ske, bestemmer Retten, om og hvor stort et Afdrag der bør gøres.

Udgifter, der ere foranledigede ved Anke. Kære eller Begæring om en Gen- optagelse, blive ikkun da at udrede af Tiltalte, naar disse Skridt enten have ført til et for ham ugunstigere Udfald eller ere iværksatte af ham selv og ikke have ført til Forandring til hans Fordel. Er Anke rejst eller Genoptagelse begært af nogen af de i § 907, 3die Punktum, nævnte Personer, er den paagældende under tilsvarende Be- tingelser pligtig at erstatte de derved forvoldte Udgifter.

Omkostninger, som ere foraarsagede ved andres Fejl eller Forsømmelser, bør ikke falde domfældte til Last, Retten kan ogsaa i Dommen begrænse Omkostnings- ansvaret, naar den finder, at dette ellers vilde komme til at staa i aabenbart Misfor- hold til domfældtes Skyld og Vilkaar.

Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Landsrettens Personale i Anledning af Ret- tens Møder udenfor dens Hovedsæde, Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Nævninger, Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Overanklageren, som foranlediges ved, at denne har Embedsbolig paa et andet Sted end det, hvor Retten holdes, falde ikke domfældte til Last.

§ 985.

Dømmes flere Tiltalte som meddelagtige i den samme Handling, har enhver især af dem at erstatte de Udgifter, som hidrøre fra Forhold, der alene vedrøre ham. Med Hensyn til andre Omkostninger paalægger Retten de enkelte Deltagere at udrede en i Forhold til Graden af deres Deltagelse bestemt Andel og kan tillige bestemme, at alle eller enkelte Deltagere skulle hæfte solidarisk.

§ 986.

Frifindes Tiltalte, eller endes Sagen i øvrigt uden at have ført til Sigtedes Domfældelse, paahviler der ham ingen Pligt til at udrede Omkostninger, undtagen for saa vidt disse maatte være foraarsagecle ved hans tilregnelige og retsstridige Handlinger eller Undladelser.

§ 987.

Er Straffesagen foranlediget ved tilregnelige og retsstridige Handlinger af andre end Sigtede, eller ere særegne Udgifter foraarsagede ved saadanne Handlinger eller Undladelser (jfr. § 166), paahviler der den paagældende Erstatningspligt for de Omkostninger, hans Forhold har medført.

Overensstemmende hermed kan det af den overordnede Ret, til hvilken Anke har fundet Sted, paa lægges en Dommer at bære Omkostninger, efter at, der er givet ham Lejlighed til at fremføre sit Forsvar.

Bortfalder en Straffesag, hvis offentlige Forfølgning er betinget af den for- urettedes Begæring, fordi denne tager sin Begæring tilbage, kan han efter Overan- klagerens eller Politimesterens Paastand tilpligtes at erstatte det offentlige de dette paaførte Udgifter.

§ 988.

Naar en privat forfølger en Straffesag i Henhold til § 705, 1ste Stykke, udredes Omkostningerne foreløbig af det offentlige efter Reglerne i § 983. dog derunder ikke indbefattet Vederlag til Sagsøgerens Rettergangsfuldmægtig og Udgifter i Anledning af Beviser, som Sagsøgeren fremskaffer uden Rettens Foranstaltning; ender Sagen uden at føre til Sigtedes Domfældelse, er Sagsøgeren pligtig at erstatte saavel de det offentlige paaførte Udgifter som og Sigtede saadanne Udgifter, der ere det offentlige uvedkommende, og som Retten ikke skønner ufornødne.

Domfældes Sigtede, blive de af Sagsøgeren afholdte nødvendige Udgifter, som ikke allerede i Medfør af nærværende Paragrafs første Punktum ere udredede af det offentlige, af dette at godtgøre ham. Sagsomkostningerne blive at paalægge Dom- fældte overensstemmende med de for offentlige Sager gældende Regler.

§ 989.

Om Erstatning af Omkostninger træffer Retten Afgørelse ved Dommen eller, naar Sagen endes uden Dom, ved Kendelse.

Er Spørgsmaalet om Erstatning af Omkostninger ved enkelte Retshandlinger eller Afsnit i Sagens Behandling uafhængigt af Sagens Udfald, kan der straks derom træffes Afgørelse ved Kendelse.

Trediemand, hvem det paalægges at erstatte Omkostningerne, bør der forinden være givet Lejlighed til at udtale sig herom, for saa vidt ikke særegne Forskrifter ere givne, saasom med Hensyn til udeblevne Vidner.

§ 990.

Naar en Dom er paaanket, prøver den overordnede Ret Omkostningsspørgs- maalet, for saa vidt dettes Afgørelse afhænger af Ankens Udfald; eller det særlig er inddraget under Anken. En tilsvarende Regel gælder, naar Kæremaal rejses mod en Kendelse, der har paalagt Erstatning af Omkostninger i Forbindelse med Straf eller lignende Følger. I andre Tilfælde kan Kæremaal rejses mod Rettens Afgørelse af Omkostningsspørgsmaal, naar Afgørelsen er uafhængig af Sagens Udfald, og de paa- lagte Omkostningers Beløb kan antages at ville overstige 40 Kr.

Foranstaaende Regler gælde ogsaa med Hensyn til Fastsættelse af Vederlag til offentlige Anklagere, hvor derom bliver Spørgsmaal. og til beskikkede Forsvarere.

Omkostninger, som det er paalagt at erstatte, inddrives efter de i Bogen om den borgerlige Retspleje foreskrevne Regler.

§ 991.

For saa vidt der i Straffesager bliver Spørgsmaal om Afgifter til Statskassen, kan fri Proces meddeles overensstemmende med Reglerne i Kapitel 30.